Pædagoger til åbning af Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel på Nørrebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er hermed inviteret med på en spændende faglig rejse, der starter i august 2023. Vi skal åbne vores helt nye vuggestue og børnehave for Nørrebros børn, og vi skal både have erfarne og nyuddannede pædagoger med. Lyder det som noget for dig, så kig nærmere på stillingen her.

I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang. Derfor skal Tryghedscirklen være en hjørnesten i vores pædagogiske arbejde.

For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Det indebærer blandt andet, at der på hver stue er tre funktioner i løbet af dagen:

  • Omsorgsgiveren, der trøster og har fokus på børnenes humør og sikrer inklusion af alle
  • Flyveren, som skifter bleer, dækker bord og taler med forældre
  • Fordyberen, der har ansvar for at styre den aktivitet eller leg, der er i gang
Rollerne skifter selvfølgelig i løbet af dagen, men de sikrer en tydelig arbejdsdeling og ikke mindst kvalitet i de pædagogiske aktiviteter.

Vi tager imod de første børn i vuggestuen i august, og når du starter hos os, vil din første opgave være at modtage børn og familier og give dem en god start i Mosaikken i samarbejde med dine nye stuekollegaer. Vi starter ud med få børn på hver vuggestue og udvider lige så stille med flere børn uge for uge. Det giver os god mulighed for at lære børnene og familierne godt at kende lidt ad gangen. Senere på året åbner vi for børnehaverne.

Frisk fra fad eller fuld af erfaring? Vi har spændende opgaver til dig uanset
Du er naturligvis uddannet pædagog, men hos os kan du både være helt nyudklækket på pædagogstudiet eller komme med en rygsæk fuld af evner og erfaringer – for at bygge et godt dagtilbud op har vi nemlig brug for mange slags pædagoger, som bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer.

Det er vigtigt, at du kan navigere i de mange modtagelser, der vil være i den første tid. Du skal både have fokus på at give børn og familier en god modtagelse, samtidig med at du er til stede i den pædagogiske praksis og har blik for børnene, som er kørt ind. Det kræver også, at du er optaget af det stærke forældresamarbejde og ved, at du har ansvar for at skabe en tryg og tillidsfuld relation.

Vi leder efter dig, som har lyst til at arbejde systematisk ud fra det pædagogiske grundlag og de fælles beslutninger, vi træffer i husets forskellige udvalg. Derudover håber vi, at du er nysgerrig på dine kollegaers praksis og hverken er bange for at spørge om hjælp eller dele ud af din viden.

Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på. Vi skal bygge en god pædagogisk praksis og et godt arbejdsfællesskab op sammen, og du får god mulighed for at deltage i forskellige netværk og få indflydelse på husets fælles praksisser. Vi starter ikke helt fra bunden, da vi allerede har et NEST-inspireret pædagogisk grundlag, vi skal tage udgangspunkt i.

I din ansøgning vil vi meget gerne høre, hvis der er noget særligt, du er god til eller brænder for – det kan være, du er en haj til Aula, har masser af erfaring med overgange, kan spille på instrumenter eller kan noget med børneyoga – uanset hvad, vil vi nemlig gerne sætte dine evner og interesser i spil, så hele huset får gavn af det.

Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Når vi er fuldtallige og har åbnet alle stuer, vil vi have 134 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe for børn med autisme spektrum forstyrrelser og for børn med udadreagerende adfærd. Vi vægter, at alle medarbejdere som udgangspunkt arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.

Vi bor i helt nybyggede og nyindrettede lokaler i den skønneste del af Nørrebro lige over for Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken, som ligger i vores baghave. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og nogle store rum og gange, som giver os god plads til en masse forskellige lege- og læringszoner.

Løn- og ansættelsesforhold
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Klyngens MED-udvalg har besluttet at vi pr. 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2023

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, eller gerne vil se de fysiske rammer vi skal arbejde i, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248. Du kan også læse om Mosaikkens pædagogiske grundlag på mosaikken-kk.aula.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 7. juni 2023
Samtalerne vil blive afholdt løbende og vil tage udgangspunkt i en case som du vil få tilsendt inden samtalen så du kan forberede dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192057&DepartmentId=23097&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836901

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet