BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde i en daginstitution med børn i alderen 0-6 år, hvor du hver dag gør en forskel for børnene? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at være en del af en praksis, hvor du er med til at sikre tryghed og omsorg for det enkelte barn og hele børnegruppen?
Så skal du være med til at gøre en forskel i børnehavebørnenes liv i Børnehuset Badutski.
Vi ønsker at give børnene i vores daginstitution det bedst mulige tilbud, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at understøtte lege- og læringsmiljøer i grupper og teams, der gavner børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har en skøn børnegruppe, som vi i hverdagen tilbyder pædagogiske aktiviteter, hvor legen er grundlæggende, og hvor vi som fagpersonale har blik for det gode børneliv og befinder os i børnehøjde.
Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der tænker, at børn er de mest fantastiske små mennesker at skabe det gode børneliv for. Når der er udfordringer, træder arbejdsfællesskabet i karakter, og så hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af vores to huse. I denne stilling vil du primært været tilknyttet et børnehaveteam.
Det forventer vi af dig
Vi søger dig, der kan lide at være en aktiv deltager i børnenes hverdag. Du skal bidrage til et udforskende børnemiljø, hvor vi med en konstruktiv, ærlig og humoristisk tone og med respekt for hinanden søger de løsninger, der bedst støtter op om kerneopgaven.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback og sparring og blander os professionelt i hinandens praksis. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig. Du skal kunne tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle.
Om os
Børnehuset Badutski (tidligere Vesterbro Børneliv) er en integreret daginstitution i hjertet af Vesterbro og er normeret til 44 vuggestuebørn og 98 børnehavebørn. Børnene er fordelt på vores to matrikler, som ligger med kun 100 meters afstand mellem hinanden. Denne stilling er til vores afdeling på Matthæusgade.
Vi glæder os meget til at byde en ny kollega velkommen.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse den 1. juli 2023.
Mere information
For yderligere information se Børnehuset Badutskis hjemmeside på https://boernehusetbadutski-kk.aula.dk/ eller kontakt pædagogisk leder André Brylle Svensson på 2689 4902 for at aftale et besøg.
Søg via linket senest fredag den 9. juni 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192087&DepartmentId=19549&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837300