Pædagogmedhjælper til EventyrØen på Østerbro til en stilling på 35 meningsfulde timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

​Er du en rar empatisk voksen, der ønsker at arbejde i et hus med utallige muligheder, og hvor alt er indrettet til børn? Så læs endelig videre!

Vi søger efter dig, som får energi af at være sammen med børnehavebørn, og som vil udfordre/udvikle dine kompetencer sammen med en børnegruppe fra alle verdenshjørner, der virkelig vil værdsætte din nærhed.

Hvem er vi?
EventyrØen er et stort cylinderformet hus på tre etager, som er fyldt med en masse lyse og legeparate rum og en kæmpestor legeplads.
Vi har rigtig meget plads både fysisk samt mentalt og er lige nu i gang med at få renoveret hele huset med større energiforbedringer på varme, luft og vand.

Vi arbejder lystigt men seriøst med

  • Planlægning af pædagogiske temaer som fx sprog, bevægelse, sanser, natur, og selvfølgelig sociale relationer
  • Alle mulige pædagogiske tiltag, som vi er drøngode til at sætte i værk, og som på gode dage næsten altid lykkes
  • Fart på – ansvarsopgaverne er fordelt på mange hoveder, og teamarbejdet er højt prioriteret
  • Indretning-indretning-indretning
  • Mange bolde i luften, og nogle falder til jorden med et brag, men vi er gode til at samle op og støtte hinanden i nye måder at løse de mange opgaver på den halve tid, gerne suppleret med at forbedre strukturen
Se gerne nysgerrigt på vores hjemmeside: https://eventyroeen-kk.aula.dk/

Ledelsen prøver ihærdigt på at være til rådighed samt på at gøre huset til et rart sted at være, ”så man ikke har så travlt med at komme hjem”.

Hvem kunne du være?

  • En, der kan finde lige de gode oplevelser, der giver energi?
  • En, der trives med mange muligheder?
  • En, der accepterer, at ikke alt lykkes?
  • En, der…..?
Hvad kan vi så tilbyde?
På EventyrØen lægger vi vægt på høj faglighed og på, at vores medarbejdere er i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af godt humør, af varme og af indbyrdes respekt for hinanden.

Derudover tilbyder vi vores nye kollega

  • En synlig, konstruktiv ledelse, der er nem at finde!
  • At vi er imødekommende overfor nye tanker og initiativer ud fra mottoet: ”Sammen finder vi løsningerne”
  • En meget engageret personalegruppe, som også formår at værne om det sociale med sjove spontane indslag
  • Et arbejdsmiljø, der er vigtigt for os alle
  • Et rummeligt hus med mange muligheder og med plads til dine ambitioner samt en høj grad af medindflydelse
  • God mad fra vores skønne køkkenfolk
Arbejdstiden vil typisk være mellem kl. 7.00-17.00, dog med enkelte team- og personalemøder efter kl. 17.00.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit cv. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om jobbet, så kan du kontakte Steen Jørgensen på 8220 5500.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 11. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192002&DepartmentId=20091&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836186

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet