BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en faglig dygtig pædagogmedhjælper, der har lyst til at være del at et velfungerende, fagligt funderet arbejdsfællesskab.
Vores forventninger til dig er:
- at du har et fagligt fokus
- at du aktivt søger og giver sparring
- at du er imødekommende og fleksibel
- at du kan tage initiativer, ansvar og arbejde struktureret
- at du har erfaring med selvstændigt at skabe nærvær
- at du er god til at formulere dig mundtligt på dansk
Pga. vores velfungerende arbejdsfællesskab er vi så privilegerede, at studerende, der har været i praktik i huset, søger tilbage hertil efter endt uddannelse. Derfor er alle pædagogstillinger besat af en god blanding af både erfarne og mindre erfarne pædagoger. Det samme gør sig gældende for vores medhjælpere. Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø indeholdende god dialog, nysgerrighed på egen og andres praksis, humor og fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når det brænder på.
Det er væsentligt for os, at børnene i Dronning Louise har en tryg hverdag med nærværende voksne, der med respekt for det enkelte barns udvikling møder dem anerkendende og støtter dem i at udvikle et godt og solidt selvværd.
Vi vægter samarbejde både på stuerne og på tværs i huset højt, så vi med vores faglighed og refleksioner over vores pædagogiske praksis skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
Vores faglige fokus tager udgangspunkt i Den Nye Styrkede Læreplan. Ud fra læringstemaerne skaber vi læringsrum, så børnenes leg, trivsel, udvikling, dannelse og læring får mulighed og rammer for udfoldelse.
Dronning Louise er en del af Indre By/Østerbro Klynge C (IBØ C). Dronning Louise består af en vuggestueafdeling, Kejser Kål, og børnehaveafdeling, Kong Gulerod. Dronning Louise ligger centralt på Østerbro og deler bygning og legeplads med andre af klyngens institutioner. Vi er normerede til 53 børnehavebørn og 44 vuggestuebørn.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2023 eller snarest muligt.
Inden ansættelse indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Mere information
For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Søren Reinholt Dreier på 5153 1438.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193734&DepartmentId=20327&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885668