​​​​​​​Personlig assistent/pædagogmedhjælper til at varetage personlig omsorg og deltage i den pædagogiske praksis for en dreng på Blågård Skole og i KKFO'en Stjernestøv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at hjælpe en skøn dreng og hans venner i opstarten i KKFO og skole?
Vi søger en personlig assistent/pædagogmedhjælper, der kan varetage personlig omsorg for et barn og deltage i den pædagogiske praksis både i KKFO og skole.

Om Blågård Skole og KKFO’en Stjernestøv
Blågård Skole og KKFO’en Stjernestøv ligger midt på dejlige Nørrebro. Vi har omkring 300 børn i vores indskoling og KKFO i alderen fem-ni år. Den 2. maj 2023 startede cirka 80 forårsbørn, der til august starter i 0. klasse. Blågård Skole og KKFO’en Stjernestøv er i rivende udvikling. Vi arbejder hver dag for at give børnene de bedste betingelser for et sjovt, trygt og spændende skole- og fritidsliv, hvor de udvikler sig gennem deltagelse i stærke inkluderende børnefællesskaber.

Opgaven
Blandt vores kommende forårsbørn er en skøn dreng, der har brug for personlig assistance. Du skal kunne varetage bleskift på en respektfuld måde, hvor du tager hensyn til drengens alder, udvikling, legemuligheder og relationer. Derudover skal du indgå i det samlede pædagogiske arbejde omkring hele børnegruppen i både KKFO og skoletid. Du bliver en del af et stærkt team af pædagoger og medhjælpere, der sammen tager imod vores kommende 0. klasser. Efter sommerferien bliver du også en del af 0. årgang og skal indgå i et team med vores erfarne børnehaveklasseledere.

Vi ønsker os en kollega, som

  • har relationskompetencer, agerer respektfuldt og anerkendende overfor børn, forældre og kolleger
  • er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst i dagligdagen
  • holder sig orienteret i hverdagen, anvender Aula og har gode skriftlige kompetencer
  • er samarbejdsorienteret og koordinerer og samstemmer med kolleger
  • bidrager aktivt og engageret i hverdagen ved at udvise fleksibilitet og have en positiv indstilling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, der fordeles i en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet kl. 07-17.00. Stillingen er tidsbegrænset i seks måneder med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Se vores hjemmeside eller kontakt KKFO-leder Nanna Lauesgaard på 2157 5516.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192318&DepartmentId=19354&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842914

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet