Praktikkoordinator med gode organiseringskompetencer søges til Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med praktikadministration? Har du både overblik og gode organiseringskompetencer samt lyst til en varieret hverdag med bred kontaktflade og engagerede kollegaer? Bliver du ligesom os fagligt stolt, når du har leveret et godt stykke administrativt arbejde? Så er du måske vores nye kollega. 

Om jobbet
Stillingen som praktikkoordinator er en del af instituttets stab, som tæller i alt 7 kollegaer. Her vil du sammen med de andre praktikkoordinatorer understøtte instituttets 5 uddannelser med opgaver, der primært knytter sig til planlægning, afvikling og opfølgning af vores studerendes praktikforløb. Dine konkrete opgaver vil være at:

  • varetage praktikfordeling af vores studerende
  • samarbejde med eksterne partnere om sikring af eksisterende såvel som nye praktikpladser
  • fungere som tovholder i opdatering af materialer til brug for vores studerende og praktiksteder
  • gennemføre informationsmøder og forberedelse af de studerende til praktikforløbene
  • besvare ad hoc henvendelser og opkald fra studerende og praktiksteder
  • koordinere og sikre god sagsbehandling f.eks. i samtaler med de studerende, praktiksteder, faglig koordinator og studievejledning ved afbrydelse af praktikforløb
  • gennemføre evaluering og opfølgning af praktikstederne og vores studerendes evalueringer af deres forløb
  • indgå i planlægning og afvikling af tilbagevendende arrangementer såsom åbent hus, studiestart og dimissioner.

Om dig
Vi forestiller os, at du enten er kontoruddannet eller har en uddannelse inden for offentlig administration. Derudover forestiller vi os, at du:

  • trives med en bred kontaktflade og kan lide at have kontakt med studerende og andre samarbejdspartnere 
  • sætter de studerende i centrum i din opgaveløsning med en serviceminded tilgang
  • arbejder systematisk og struktureret og kan skabe overblik
  • arbejder hjemmevant i studieadministrative systemer som f.eks. Praktikportalen, Office 365 eller tilsvarende systemer
  • er grundig og sikrer pålidelige data og dokumentation som udgangspunkt for god administration og sagsbehandling
  • skaber en god dialog, fordi du ved, det er nøglen til at forstå udfordringer og finde de gode løsninger
  • er en god kollega med en positiv indstilling til dit arbejde 
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.

Erfaring fra lignende uddannelsesinstitution samt kendskab til studieadministrative systemer vil være en fordel, men er ikke et krav.

Om os 
På Københavns Professionshøjskole (KP) er vi fælles om fremragende undervisning og instituttet dækker over fem grunduddannelser; katastrofe- og risikomanageruddannelsen, administrationsbachelor, administrationsøkonom, sundhedsadministrativ koordinator og professionsbachelor skat. 

Vi er meget optaget af at uddanne professionelle, der lykkes i og sammen med praksis, til gavn for velfærdssamfundet. Derfor ligger det os meget på sinde at lave professionel administrativ understøttelse, som vi kan være stolte af. Praktikteamet tæller 3 praktikkoordinatorer, hvoraf du er den ene. Vi arbejder hele tiden på at løfte kvaliteten og gøre tingene bedre til gavn for vores studerende, og du vil derfor kunne være med til at præge organiseringen.  

I staben har vi en uformel omgangstone, god energi og et løsningsorienteret fokus, og vi lægger stor vægt på at løse opgaverne som et hold. Du vil referere til uddannelsesleder Diana Hertz Nuñez.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som administrativ medarbejder med titlen praktikkoordinator. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til den 30. juni 2024 og ønskes besat pr. 1. august 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker afhængig af uddannelse og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Der tilbydes flekstid.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade, 26, 2200, København N. Der kan forekomme opgaver og møder på andre af KP´s lokationer i København. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Diana Hertz Nuñez på tlf.: +45 51632601​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-06-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Professionshøjskole, Tagensvej, 18, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://kp.career.emply.com/ad/praktikkoordinator-med-gode-organiseringskompetencer-soges-til-institut-for-forva/nj73ag/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet