Produktspecialist til endoskopi med fokus på hygiejne og avanceret medicinsk udstyr

dato

Produktspecialist Endoskopi til SteelcoBelimed søges

Brænder du for endoskopi og hygiejne – og har du lyst til at arbejde med avanceret medicinsk udstyr?
SteelcoBelimed søger en produktspecialist, der vil være med til at udvikle vores endoskopiområde og gøre en forskel i sundhedssektoren. Du får en rolle med ansvar, variation og mulighed for at arbejde tæt med både kunder og kolleger i Danmark -og til dels i resten af Norden.

Hvad SteelcoBelimed Nordic tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at præge din hverdag med varierede opgaver i en uformel og dynamisk organisation. Hos Steelco Nordic lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og plads til dine idéer.

Du bliver en vigtig del af vores indsats for at styrke fokus på endoskopivaskemaskiner, tørreskabe og andet specialudstyr til endoskopiområdet.

Vi tilbyder:

·       Ansættelse i en ambitiøs virksomhed med mål om at blive markedsledende
·       En funktionærlignende stilling med pension, sundhedssikring og løn efter kvalifikationer
·       PC og telefonordning
·       Mulighed for firmabil
·       Gode muligheder for faglig udvikling og oplæring

Primært arbejdssted er Danmark, men rollen indebærer også support til kolleger og kunder i resten af Norden. Vores hovedkontor ligger i Glostrup, det er en fordel hvis du bor i Københavnsområdet, men ikke et krav.

Om Jobbet

Som produktspecialist for Endoskopi bliver du en nøgleperson i opbygningen og udviklingen af vores endoskopiområde. Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at præge både indhold og retning i samarbejde med kolleger i Danmark og resten af Norden – specielt Sverige.

Du får en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med både kunder og interne kolleger. Rollen kræver teknisk forståelse og evnen til at du kan sætte dig grundigt ind i vores tekniske produkter og løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

·       Undervisning og træning af brugere og kolleger i korrekt anvendelse og vedligeholdelse af udstyr
·       Faglig sparring omkring rengøringsprocedurer, hygiejne mm
·       Opsøgende salgsarbejde og deltagelse i kundemøder
·       Messedeltagelse og præsentation af produkter
·       Besvarelse af udbud og teknisk dokumentation
·       Tværfagligt samarbejde med salg, service og projektledelse

Der må forventes ca. 40 rejsedage om året, primært i Danmark, Sverige og resten af Norden, samt til vores fabrik i Italien.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du enten har en sundhedsfaglig baggrund – for eksempel som sygeplejerske – eller en kommerciel profil med opnået viden og erfaring inden for endoskopiområdet. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med medicinsk udstyr, har salgserfaring og har undervist i brugen af tekniske produkter.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

·       Har praktisk erfaring fra endoskopiområdet – gerne fra en endoskopiafdeling
·       Har kendskab til hygiejne, rengøring og sterilisering af endoskoper
·       Har teknisk forståelse og kan sætte dig ind i komplekse produkter
·       Kan læse og forstå tekniske manualer og dokumentation på engelsk
·       Er salgs- og serviceminded og formår at møde kunden med faglighed og engagement
·       Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
·       Er struktureret og vant til at planlægge din egen hverdag
·       Har evne og lyst til at undervise både kolleger og slutbrugere
·       Taler og skriver dansk og engelsk – kendskab til andre nordiske sprog er en fordel, men ikke et krav

Send os en kortfattet ansøgning samt CV til jobansoegning@steelcogroup.com
Ansøgningsfrist d.11. december 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Steelco Nordic A/S, Herstedøstervej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/26497dda-0266-4e08-83c6-0c60ff1732c9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet