Prøveansvarlig søges til dynamisk team hos VSKdansk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være prøveansvarlig? VSKdansk søger en medarbejder til prøveteamet, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre Sprogcentrets prøver.

Stillingen

Du vil indgå i et team, der består af tre prøveansvarlige. Teamet har ansvaret for at løse alle opgaver i forbindelse med Sprogcentrets prøveafholdelser indenfor:

  • Prøve i Dansk 1, 2 og 3 
  • Indfødsrets- og Medborgerskabsprøven 
  • FVU trinprøver 

 

Opgaverne

  • Al planlægning, forberedelse og efterbearbejdning i forbindelse med prøverne:  
    • registrering af tilmeldinger
    • indkalde prøvedeltagerne
    • tilknytte censorer
    • løbende kommunikation med prøvedeltagere, undervisere og ministeriet
    • registrere resultater, udarbejde og fremsende prøvebeviser mv.
  • Varetage den praktiske afholdelse af prøverne med klargøring af lokaler, tilsyn, indtjekning og al kommunikation under prøven mv.
  • Rådgive og besvare henvendelser vedrørende prøverne – både fra deltagere, kollegaer og ledelse
  • Være ajour med lovgivning og bekendtgørelser på danskuddannelsesområdet

Vi forventer at du

  • Har kendskab til og om muligt erfaring med planlægning og gennemførelse af prøver og eksaminer – gerne som prøveansvarlig inden for FVU eller DU
  • Er kontoruddannet eller har en tilsvarende administrativ erfaring – gerne fra et Sprogcenter
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstider og er indstillet på lange arbejdsdage op til og under afholdelsen af de enkelte prøver
  • Er en ansvarsfuld holdspiller, der selvstændigt kan løse en opgave men også dele viden og samarbejde om de fælles opgaver
  • Er serviceorienteret og tålmodig i kommunikationen - også til borgere med sprogvanskeligheder på både dansk og engelsk
  • Er rutineret bruger af Microsoft Office produkterne Outlook og Excel og har godt kendskab til Word

 

Vi tilbyder

  • En udfordrende stilling i et dynamisk og selvkørende team, der refererer til administrationschefen med naturlig kommunikation med alle leder- og medarbejdergrupper 
  • Et godt kollegialt samarbejde med en åben og uformel omgangstone og stor selvstændighed i arbejdet 
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK overenskomst og Brøndby Kommunes ansættelsesvilkår
  • Stillingen er placeret i Glostrup

 

Om Sprogcentret
VSK er et kommunalt Sprogcenter, der primært udbyder undervisning i dansk som andetsprog til voksne, udenlandske borgere i 11 kommuner. Sprogcenteret har ca. 150 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger beliggende i Glostrup, Ballerup og på Amager. Vi underviser over 3500 kursister hver uge.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag d. 18. september kl. 12:00. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 39-40, og vi forventer at vores nye kollega starter den 1. januar 2025 eller efter aftale. 


Yderligere oplysninger
Spørgsmål om stillingen kan rettes til Iain Schmidt på tlf. 4014 9094 eller mail iajms@brondby.dk

Spørgsmål om opgaverne kan rettes til Ole Porst på tlf. 4328 3521 eller mail olepo@brondby.dk

Du kan læse mere om VSK på vores hjemmeside: www.vskdansk.dk eller vores facebookside: https://www.facebook.com/VSKDansk/

 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Skolevej 6, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104553

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet