COPECARE på Rigshospitalet Glostrup søger en projektkoordinator til EuroSpA Coordinating Centre til en 3-årig stilling på 30-37 timer ugentlig med start 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Hvem er vi?
COPECARE er Danmarks største forskningsenhed indenfor forskning i inflammatoriske gigtsygdomme, bla. reumatoid artrit (leddegigt), psoriasisgigt og spondylartrit (rygsøjlegigt). COPECARE er beliggende på Rigshospitalet Glostrup og huser blandt andet Coordinating Centre for EuroSpA Research Collaboration Network.
EuroSpA er et etableret forskningssamarbejde inden for spondylartrit (aksial spondyloartrit og psoriasisartrit), der i øjeblikket består af 17 europæiske kliniske registre. EuroSpA har til formål at undersøge forskningsspørgsmål vedrørende ”real world” behandling af patienter med spondylartrit i europæisk kontekst baseret på pooling af relevante datavariable fra de enkelte kliniske registre. Samarbejdet er indledt i 2016 og vi har nu over 35 forskningsprojekter i gang i alle faser af projekternes forløb, nogle er færdig-publiceret, andre er i gang og nogle skal til at starte. Samarbejdet ledes af en videnskabelig komité med repræsentation fra alle deltagende registre, og forskningen administreres og koordineres af EuroSpA Coordinating Centre i COPECARE. Samarbejdet er økonomisk støttet af medicinalvirksomheder gennem et armslængdeprincip.
I COPECARE er vi mange forskellige faggrupper der arbejder på EuroSpA studier, blandt andre 2 professorer, 2 Post.Doc’er, flere Ph.d.-studerende og et data scientist team. EuroSpAs Coordinating Centre består pt. af 2 administrative medarbejdere, der under ledelse af 2 professorer løser en række vigtige opgaver for EuroSpA. Vi arrangerer Videnskabelige Komitémøder (fysiske og virtuelle), varetager det juridiske set-up, forhandler kontrakter med finansielle sponsorer og deltagende registre, cirkulerer studiedokumenter, styrer budgetter og milepæle forud for projektinitiering og følger med i forskningsprojekternes progression for at kunne formidle fakturering og feedback til den økonomiske sponsor. Kort sagt – vi faciliterer forskning udført af forskere i hele Europa og som projektkoordinator vil du derfor blive stillet over for mangefacetterede opgaver.
Opgaverne inkluderer
- Projektkoordinering, opfølgning af studiefremdrift og budgetoverblik i igangværende studier
- Planlægning af tidsplaner, milepæle og opgaver i nye studier i samarbejde med forskerne
- Planlægning, afvikling af, samt deltagelse i møder med den videnskabelig komite
- Budgetoverblik og opdatering, inkl. håndtering og betaling af fakturaer
- Kontraktudvikling i samarbejde med vores interne juridiske team
- Kommunikation og koordinering med de 17 europæiske registre
- Vedligehold af indhold på vores hjemmeside EuroSpA.eu
- Administrative ad hoc-opgaver
- Tværfagligt samarbejde med de øvrige ansatte i COPECARE
- Arbejde med forskningsformidling, fx udarbejdelse af lægmands-opsummeringer af publicerede artikler og korte videointerviews med forskerne til brug på hjemmesiden og LinkedIn
- Relevant uddannelse gerne på kandidat/masterniveau; gerne med en vinkel til sundhedsområdet.
- Interesse for og kendskab til projektkoordinering, budget, regnskab og regnskabsprogrammer, gerne SAP, TUR, Excel, Outlook
- Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk (tale og skrift)
- Evne til at arbejde selvstændigt og i et tværfagligt team.
- Gåpåmod og en positiv holdning til nye muligheder og udfordringer
- En central koordinerende rolle i et spændende internationalt videnskabeligt samarbejde
- Et tværfagligt udviklende miljø.
- Stor selvstændighed i arbejdet, med mulighed for indflydelse på fordeling af opgaverne i teamet
- Fleksible arbejdstider.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til eurospa.rigshospitalet@regionh.dk eller telefon 38632186
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156485