Projektleder til kvarterudvikling og borgerinddragelse i Områdefornyelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe resultater gennem relationer, og brænder du for at udvikle en by, der er bæredygtig på flere niveauer?

Områdefornyelsen i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger en erfaren projektleder til afslutning af Områdefornyelsen Sundby og opstart og gennemførelse af en ny områdefornyelse med udgangspunkt i boligområdet Hørgården, som ligger på Amager.

Opgaverne vil spænde bredt, men vil tage udgangspunkt i, at indsatserne skal bringe mangfoldigheden af lokale borgere og aktører sammen omkring udvikling af de kvarterer, der arbejdes i.

Fokus, i sidste halvdel af 2023, vil være på afslutning af Områdefornyelsen Sundby. Herefter vil fokus være på opstart og realisering af den nye områdefornyelse.

Om stillingen som projektleder
Du vil blive ansat som projektleder med et socialt og kulturelt fokus, men skal også arbejde med kobling til fysiske forandringer og byrumsforbedringer. Du vil særligt løse opgaver indenfor borgerinddragelse, lokal involvering og styrke kvarteret socialt gennem kulturelle tiltag.

I Områdefornyelsen Sundby vil opgaverne primært bestå i at forankre og afslutte de projekter, der allerede er i sat i gang. Det kan bl.a. være opgaver med forskellige former for afrapportering og vidensopsamling.

I den nye områdefornyelse vil opgaverne i høj grad blive udviklet sammen med lokale beboere og aktører. Du vil få en central rolle i udarbejdelsen af en kvarterplan for den nye områdefornyelse. Kvarterplanen er en beskrivelse af alle de projekter, områdefornyelsen skal arbejde med, i den periode indsatsen løber.

Du vil få ansvaret for at lede og gennemføre nogle af kvarterplanens projekter og hjælpe til med andre.

Jobbet som social-kulturel projektleder kræver, at du har et selvstændigt drive og engagement, hvor du har ansvaret for at sikre fremdrift i dine egne projekter og områdefornyelsen generelt. Samtidig skal du kunne se værdien i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor det er naturligt at inddrage kollegaer. Arbejdet vil være forankret lokalt i den nye områdefornyelse, men du vil også have tilknytning til øvrige områdefornyelser og en central enhed. Du skal derfor være god til at skabe og vedligeholde netværk og relationer på tværs af beboergrupper, fagligheder og organisationer.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse som f.eks. sociolog, antropolog, kultur geograf eller byplanlægger. Vi er dog mere optaget af din erfaring og konkrete kompetencer end dine eksamenspapirer
  • har erfaring med og gode evner inden for borgerdialog og samskabelse
  • kan inspirere og skabe netværk på tværs af fagligheder
  • kan oversætte ”teknik- og kommunesprog” til let dansk
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Lokalt arbejde i en eller flere af Københavns bydele
  • Byfornyelsen
  • Gennemførelse af lokalt forankrede sociale og kulturelle projekter
  • Kobling af byrumsprojekter med involverende aktiviteter
  • Arbejde i en politisk styret organisation
Om os
Områdefornyelsen er en lokalt forankret byudviklingsindsats, der gennemføres i tæt samspil med dem, der bor, bruger og arbejder i kvarteret. Indsatsen er midlertidig og løber typisk i en begrænset periode på fem år. Områdefornyelsen er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Du vil blive ansat i områdefornyelsens sekretariat, i sidste halvår af 2023 har vi til huse på Islands Brygge, men forventer at flytte til en lokalitet tæt på Hørgården i starten af 2024.

Sekretariatet består af en projektchef og en lille håndfuld dygtige og engagerede medarbejdere. Hos os er samarbejde, kreativitet og højt humør i centrum. Vi vægter en høj faglighed, det gode fællesskab, og at alle trives.

Stillingen er i udgangspunktet på fuldtid og tidsbegrænset frem til efteråret 2028.

Tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest muligt.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Niels Frisch Kjølholt på 2442 0152.

Læs mere om Områdefornyelsen Sundby på www.kk.dk/omraadefornyelsesundby

Søg via linket senest mandag den 5. juni 2023
Vi forventer at holde samtaler og evt. 2. samtaler i uge 25.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191933&DepartmentId=21408&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833214

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet