Psykolog søges! Kombineret terapeutisk fuldtidsstilling i DAT-team og åbent sengeafsnit ved Psykiatrisk Center Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bruge og udvikle dine psykoterapeutiske kompetencer i et spændende krydsfelt mellem ambulante og indlagte patienter? Så er her stillingen, hvor du kan få mulighed for blive en del af 2 dedikerede afdelinger på Psykiatrisk Center Glostrup.

Velkommen til DAT-teamet

Du bliver en del af DAT-teamet, som er et specialiseret transdiagnostisk ambulant behandlingstilbud til patienter med selvskade, suicidalitet og gentagne indlæggelser på baggrund af dysregulerede følelser. Gruppen er afgrænset til patienter, der ikke kan benytte sig af andre ambulante psykoterapeutiske tilbud, f.eks. pakkeforløb. Behandlingsforløbet varer 1 ½ år. Behandlingen består af de fire ben i dialektisk adfærdsterapi; individuelle samtaler, færdighedstræning i gruppe, krisetelefon i arbejdstiden samt konsultationsteam. Teamet visiterer selv henviste patienter.

Her får du en hel særlig mulighed for inspirerende tværfagligt samarbejde i et team, der består af specialpsykolog, psykologer, læge og socialrådgiver. Det er et lille team med tæt samarbejde og høj vægtning af faglighed.

Din hverdag i DAT-teamet

Som psykolog i DAT-teamet vil du få muligheden for lange spændende behandlingsforløb, udviklende faglige udfordringer og et tæt teamsamarbejde kombineret med selvstændige opgaver og forløb.

Dine arbejdsopgaver i DAT-teamet består af:

  • Indledende vurderingssamtaler med henviste patienter
  • Individuel DAT-terapi
  • DAT færdighedstræningsgruppe
  • Rådgivende og støttende samtaler til pårørende og andre fagpersoner
  • Løbende udvikling af DAT-teamets behandlingstilbud og den faglige kvalitet i tæt samarbejde med teamlederen.
Dine arbejdsopgaver i sengeafsnittet består af:

  • Støttende samtaler med patienter indlagt på åbent sengeafsnit
  • Rådgivende og støttende samtaler til pårørende og andre fagpersoner
  • Supervision af tværfagligt personale
Du referer til DAT-teamlederen og chefpsykologen.

Vi ønsker følgende kvalifikationer:

Du er er autoriseret psykolog med psykiatrisk erfaring. Derudover ønsker vi;

  • Klinisk erfaring med, og helst uddannelse i, dialektisk adfærdsterapi.
  • Gerne klinisk erfaring med traumer og/eller PTSD.
  • Gerne erfaring med målgruppen
  • Gode samarbejdsevner med lyst til teamarbejde kombineret med selvstændighed og overblik.

Hvorfor skal du søge jobbet! – Vi tilbyder

  • Højt fokus på din udvikling og mulighed for fortsat kvalificering hen mod specialist i psykoterapi uddannelse. I efteråret 2024 har du mulighed for at deltage i 5 dages DAT kursus. Vi tilbyder også ekstern supervision.
  • Et inspirerende miljø, hvor du får mulighed for at deltage i undervisning på centeret herunder jævnlige temadage og masterclass hos vores førende professorer.
  • Et godt arbejdsmiljø med mulighed for at gøre en væsentlig forskel for patienterne samt dygtige og engagerede kollager, der værdsætter trygheden til at udtrykke faglig tvivl og blive klogere i fællesskab.


Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. maj 2024 eller efter aftale. Stillingen består af 24 timer ugentligt i DAT-teamet og 13 timer ugentligt på et af vores åbne almen psykiatriske sengeafsnit. Du finder og på matriklen på Nordstjernevej.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger fås hos teamleder, psykolog Dorte Blisby, tlf. 20 57 87 09 eller chefpsykolog Mette-Sofie Arnvig, tlf. 38 64 05 54.

Send os din ansøgning

Send din ansøgning via linket på siden. Ansøgningsfrist er den 28. marts 2024.​​​​​​​

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i psykiatrien



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, nordstjernevej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet