BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at give dine kolleger en vurdering, når de ringer fra felten og har fundet et hemmeligt lager eller et ulovligt slagteri? Vil du være med til at styrke kontrollen med kosttilskud og indsatsen mod svindel og systematiske overtrædelser af fødevarelovgivningen? Så er det nu, du har chancen.
Opgaver
Fødevarerejseholdets jurister arbejder sammen i et team, der hjælper Rejseholdets mere end 30 medarbejdere med juridisk vejledning. Du vil få mulighed for at bringe dine juridiske kompetencer i spil inden for en bred vifte af arbejdsopgaver med offentlig forvaltning og sagsbehandling på fødevareområdet som omdrejningspunkt.
Som jurist i Fødevarerejseholdet vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- Afklaring af komplicerede regelfortolkningsspørgsmål
- Kommunikation med virksomheder, advokater, andre myndigheder og forbrugere
- Håndtering af klagesager
- Besvarelse af aktindsigtsanmodninger
- Bistand ved kontakt til politi og domstole
- Kvalitetssikring af politianmeldelser, administrative bødeforlæg samt øvrige afgørelser.
Vi kan tilbyde:
- En fleksibel arbejdsplads med flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Afvekslende og spændende juridiske opgaver i et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer og nærværende ledelse, som i fællesskab løser opgaverne
- Muligheden for at være med til at sikre forbrugerbeskyttelsen på fødevareområdet
- Gode transportmuligheder med 5 minutters gang til Glostrup station og gode parkeringsmuligheder, hvis du er i bil
- Kantine og frugtordning samt gratis fitnesscenter
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse som Cand.Jur. eller Cand.Merc.Jur. og har erfaring med og/eller interesse indenfor forvaltnings- og fødevarelovgivningen samt straffesager. Nyuddannede er også velkomne til at søge.
Vi lægger størst vægt på, at du:
- Kan tage et selvsstændigt ansvar samt arbejde systematisk og struktureret
- Har kendskab til de juridiske discipliner, herunder forvaltningsret og strafferet
- Er udstyret med en veludviklet kritisk og analytisk sans og kan lide at være med til at løse mysterier og komplekse juridiske udfordringer
- Har evnen til at afslutte igangværende projekter, samtidigt med at du har mange bolde i luften.
- Kan lægge opgaver til siden, da hasteopgaver kan ændre dagens program
- Kan klare at møde modstand og bevare overblikket i pressede situationer
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
Vi lægger derudover også vægt på, at du:
- Sætter pris på at arbejde i et travlt og dynamisk miljø og værdsætter muligheden for at have stor indflydelse på dit daglige arbejde.
- Telefonisk er til rådighed for kollegaer på kontrolbesøg - også på skæve tidspunkter
- Er åben og trives i et livligt kontor, hvor der også er plads til humor i hverdagen
- Har forståelse for de politiske aspekter i Fødevarestyrelsens arbejde og besidder evnen til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
- Det er et krav, at du har kørekort til personbil, og det forventes, at du er frisk på at hjælpe til på kontroller i virksomhederne, når vi lige mangler en hånd
Om os
Fødevarerejseholdet er en assistanceenhed til den ordinære fødevarekontrol og udfører forskellige former for fødevarekontrol i hele landet. Rejseholdet reagerer på anmeldelser om uregistrerede fødevarevirksomheder, men udfører også kontroller i de etablerede fødevarevirksomheder, fx i forbindelse med kampagner, fælles kontroller med andre myndigheder, assistance til kontroller, hvor der er behov for Rejseholdets særlige kompetencer, opfølgning på anmeldelser om evt. overtrædelser af fødevarelovgivningen samt fysiske kontroller på baggrund af internetkontrol.
Derudover går Rejseholdet i dybden med de virksomheder, hvor den ordinære fødevarekontrol får mistanke om svindel eller andre ulovligheder. Du vil som medarbejder i Fødevarerejseholdet være med til at beskytte forbrugerne mod eksempelvis vildledning og farlige kosttilskud. Samtidig sætter Rejseholdet ind mod unfair konkurrence i fødevarebranchen, når vi får skovlen under dem, der overtræder reglerne med vilje.
Organisatorisk er Rejseholdet en samlet enhed med fælles ledelse, der er placeret i Glostrup. Vi er en tværfaglig enhed, som består af tidligere ansatte fra Politiet, Fødevarestyrelsens andre afdelinger, fødevarebranchen samt jurister, journalister og medarbejdere med kompetencer inden for regnskabskontrol.
Vi tilbyder en stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor vi er stærkt optaget af at skabe værdi af vores indsats. En varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor du udover dine kolleger i Fødevarerejseholdet arbejder tæt sammen med kolleger i fødevareafdelingerne og Fødevarestyrelsens fagkontorer. Du vil få en bred kontaktflade til både kolleger, virksomheder, andre myndigheder og interesseorganisationer, som alle følger Fødevarerejseholdets arbejde tæt.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og vi har fokus på sundhed og trivsel.
Hvornår skal du starte?
Ansættelse pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt. Samtaler forventes afholdt 6. december 2023.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en stilling som fuldmægtig. Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 3. december 2023.
Du søger stillingen ved at trykke på “Søg stillingen”.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder af Fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark på telefon 72 27 64 60 eller jurist Frank Rasmussen 72 27 62 75.
Du kan læse om os på www.fvst.dk.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Fødevarestyrelsen har fleksible arbejdstider og fokus på sundhed og trivsel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942983