Reservelæge med oftalmologisk erfaring søges til forskning og klinisk praksis på Rigshospitalet

dato

Ansættelsesstart: 1. februar 2026
Ansættelsesvarighed: 1 år
Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Vi søger en engageret og fleksibel reservelæge med erfaring inden for oftalmologi til en spændende kombinationsstilling, der er delt ligeligt mellem Center for Forskning i Øjensygdomme og Nethindemedicinsk afsnit.

Om stillingen

  • Center for Forskning i Øjensygdomme
    Du vil primært deltage i sponsorinitierede GCP-studier og kliniske lægemiddelafprøvninger i samarbejde med bl.a. lægemiddelindustrien. Arbejdet omfatter:
    • Oftalmologiske undersøgelser og behandling af forskningspatienter.
    • Dokumentation i henhold til protokoller, gældende lovgivning og GCP-regler.
    • Assistere ved serviceundersøgelser for andre specialer (ca. 5-6 patienter ugentligt). Du bliver en del af et tværfagligt team med projektkoordinatorer, optometrister og overlæger, og du vil modtage relevant GCP-træning.
  • Nethindemedicinsk afsnit
    Her vil du varetage ambulatoriefunktioner og udføre intravitreale injektioner med anti-VEGF. Du skal forvente enkelte dage med behandling på vores udefunktioner på Bornholm og i Hillerød.
Vi forventer, at du

  • Har kendskab til og erfaring med oftalmologi.
  • Er engageret, fleksibel og samarbejdsorienteret.
  • Trives med at arbejde i to afdelinger med forskellige kulturer og fællesskaber.
Om arbejdspladsen

Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup er landets største øjenklinik og modtager patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra øvrige regioner inden for højt specialiserede funktioner.
Afdelingen består af Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup og Kennedycenteret samt udefunktioner på Bornholm, SDCC og Nordsjællands Hospital.
Center for Forskning i Øjensygdomme er placeret på Glostrup-matriklen og udfører både egne forskningsprojekter og sponsorinitierede GCP-studier.

Vi er en dynamisk afdeling med fokus på gode patientforløb, tværfagligt samarbejde og høj faglighed.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Læs mere om Øjenklinikken her:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/oejenklinikken/

Kontakt

Ledende overlæge og teamleder for Nethindemedicinsk afsnit
Ph.d., FEBO Javad Nouri Hajari
Tlf.: 38 63 41 40
E-mail: javad.nouri.hajari@regionh.dk

Ansøgning

Send ansøgning med kopi af autorisationsbevis samt CV.

Ansøgningsfrist: 11.12.25 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler vil finde sted: 15.12.25.


Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vi er en røgfri arbejdsplads.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.





Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/928f6cb0-b870-43bf-b850-4776f26e4ddf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet