Har du lyst til at arbejde i landets største øjenafdeling og være en del af et fagligt stærkt, imødekommende og højt specialiseret team?
Så har vi en spændende mulighed til dig i vores Nethindemedicinsk afsnit.
Afdeling for Øjensygdomme søger en uklassificeret reservelæge med klinisk tilknytning til nethindemedicinske afsnit. Stillingen ønskes besat snarest muligt og er tidsbegrænset til 1 år. Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid mandag til torsdag 8.00–15.30 og fredag 8.00–15.00.
Dette er en enestående mulighed for en yngre læge, der ønsker at fordybe sig i et fagområde præget af teknologisk udvikling, høj behandlingskvalitet og store patientvolumener.
Om stillingen
Du vil få en central rolle i vores nethindemedicinske funktioner, hvor du – afhængigt af dine kvalifikationer – blandt andet vil arbejde med:
- Intraokulær behandling med anti‑VEGF om kerneopgave i behandling af patienter med blandt andet AMD og diabetisk makulopati
Kendskab til oftalmologi er en fordel, men ikke en forudsætning. Vi søger først og fremmest en kollega, der har engagement, nysgerrighed, fleksibilitet og lyst til at indgå i et tværfagligt fællesskab med læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, optometrister og sekretærer.
Fagmiljøet – medicinsk retina i forreste linje
Det nethindemedicinske afsnit håndterer hvert år et stort antal patienter med komplekse nethindesygdomme. Afsnittet er karakteriseret ved:
- Et højt patientflow, der giver stor proceduremæssig erfaring
- Et miljø med tæt samarbejde mellem erfarne speciallæger, reservelæger, sygeplejersker, optometrister og SOSU-assistenter.
- Fokus på kvalitetssikring, standardiserede behandlingsforløb og kontinuerlig faglig udvikling
- En kultur præget af faglig nysgerrighed, tværfaglig respekt og klinisk grundighed
Om Afdeling for Øjensygdomme
Afdeling for Øjensygdomme er Danmarks største øjenklinik, og vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden og fra øvrige regioner inden for højt specialiserede funktioner.
Vi arbejder på tre matrikler:
- Rigshospitalet – Glostrup (hovedsæde og regional akut øjenvagt)
- Rigshospitalet – Blegdamsvej
- Kennedycenteret
Bornholms Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), Nordsjællands Hospital, Hillerød (NOH)
Vi er en afdeling med højt tempo, stærk faglighed og stor kollegial opbakning. Her er der plads til både læring og udvikling, og dagligdagen præges af godt samarbejde, humor og faglig stolthed.
Læs mere om afdelingen her:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/oejensygdomme/Sider/default.aspx
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne:
Ledende overlæge og teamleder for Nethindemedicinsk afsnit
Javad Nouri Hajari
Tlf.: 38 63 41 40
Mail: javad.nouri.hajari@regionh.dk
Ansøgning
Send følgende dokumenter:
- Ansøgning
- CV
- Kopi af autorisationsbevis
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til [overenskomst xx]. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og [faglig organisation]. [Afsnittet] har p.t. åben mandag til fredag kl. [xx-xx]. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for afsnittets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f9369c5e-33a8-45df-a1c1-92648e1b259c