SECURITAS A/S: Securitas søger en studentermedhjælper med flair for marketing og kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at fortælle den gode historie? Så kickstart din karriere hos Securitas i dag.  

Drømmer du om at arbejde med digital marketing? Og er du skarp til at finde og formidle den gode fortælling? Du behøver hverken være navngivet Hemingway eller have det tunge erfaringsbibliotek med dig. Vores største ønske er, at dit hjerte banker for at skrive sprøde, spændende og sælgende tekster, og at du er parat til at drage ud på et digitalt eventyr med plads til at udvikle dig. 

Vær, hvor det sker:   

Securitas er én af Danmarks største sikkerhedsleverandører, og vi passer på rigtig mange virksomheder rundt omkring i landet. Selvom du sikkert har set vores vagter i gadebilledet eller kan genkende vores logo med de tre røde prikker, så arbejder vi konstant på at gøre os endnu mere synlige. Det er her, du kommer ind i billedet! 

Er du klar til at gribe udfordringen?  

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt inden for ekstern kommunikation og marketing. Du skal blandt andet udvikle og producere den gode fortælling til vores digitale kanaler og hjælpe med at optimere hjemmesiden med de rigtige søgeord. Vi har i øjeblikket forrygende travlt i marketingafdelingen, og du vil næppe komme til at kede dig som studentermedhjælper.  

Du kommer bl.a. til at arbejde med og få indflydelse på: 

  • At udvikle og producere attraktivt content til hjemmesiden og digitale kanaler  

  • At analysere data fra kanaler som Facebook, LinkedIn og Google Analytics  

  • At skrive tekster til og layoute salgs- og kampagnemateriale   

  • SEO-optimering af hjemmesiden  

  • Fremstilling af visuelt content og video ved behov  

  • Ad hoc-opgaver i marketingafdelingen 

 Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag et, så vi sørger naturligvis for at klæde dig på til opgaven med en grundig oplæring i alle procedurer og systemer. 

Det vi forventer af dig: 

Vi ser gerne, at du er studerende på en videregående uddannelse - måske inden for kommunikation, branding, markedsføring, medievidenskab eller lignende. Du er opfindsom, skriver både kreativt og korrekt, har et visuelt skarpt blik og sidst men ikke mindst mod på at blive udfordret med mange forskellige arbejdsopgaver.

Som studentermedhjælper får du: 

  • Masser af erfaringer med forskellige kommunikationsopgaver på tværs af digitale medier  

  • Muligheder for at afprøve eller styrke dine evner inden for visuel kommunikation og produktion  

  • Sparring og medbestemmelse i tilrettelæggelsen af opgaver ud fra dine interesser og kompetencer  

  • En social, humørfyldt og ikke mindst sikker arbejdsplads med en masse gode kollegaer  

 Du bliver en del af et stærkt sammenhold: 

Vi er en lille, resultatorienteret og nysgerrig afdeling, hvor der oftere bliver sagt "hvad synes du?" end "det synes jeg". Vi er ikke bange for at prøve nye idéer af i jagten på de bedste resultater, og vi hjælper og sparrer med hinanden i processen. Vi kan lide at lære, og vi måler på vores aktiviteter, så vi hele tiden bliver klogere. Du kommer til at passe godt ind, hvis du tør tage ansvar for at få dine idéer ud i virkeligheden, siger hvad du tænker og møder op med et smil på læben 

Vi ser gerne, at det allerede kribler i dine fingre for at komme i gang snarest muligt – og sammen kan vi aftale arbejdstiden nærmere. Stillingen vi tilbyder er en deltidsstilling på 15 timer om ugen med opstart i oktober. Vi er fleksible og har fuld forståelse for undervisnings- og eksamensaktiviteter.  

Du kommer primært til at arbejde på vores hovedkontor i Glostrup. 

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet? 

Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 1. oktober 2023. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.  

Har du nogle spørgsmål, kan vores marketingchef, Mia González Sommer-Larsen kontaktes på mail: mia.sommer@securitas.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1675&ProjectId=144888&DepartmentId=18979&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893333

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet