BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter et spændende og udfordrende job med fokus på at yde den bedste kundeservice? Har du ben i næsen, og møder du verden med et smil? Så er du måske vores nye kollega!
Vil du være, hvor det sker?
I Securitas har vi øje for dig - har du øje for den gode service? Vi er på udkig efter dig, der er god til kunder, handlekraftig og ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt!
Er du klar til at gribe udfordringen?
Vi søger en medarbejder til en af vores kunder i Indre København. Du kommer til at være kundens receptionist og ansigt udadtil. Samtidig er det dig, der sørger for, at kontoret ”spiller”. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med en hverdag, der kan veksle fra meget stille til meget travl.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:
-
Gæstemodtagelse
-
Håndtering af mails & omstillingen
-
Modtagelse & sortering af post og pakker
-
Modtagelse og registrering for kunder
-
Ad-hoc opgaver
Vi har én fuldtidsstilling åben på 41, 25 timer om ugen inkl. pause. Du vil være fast tilknyttet kunden, hvor arbejdstiden vil være mandag til fredag fra kl. 07.45 til 16.00.
Det forventer vi af dig:
Du er serviceminded og god til mennesker. Du skal kunne håndtere, at kunden stiller krav til os og ønsker at følge op på vores arbejde. Det vigtigste er, at du er smilende, imødekommende og selvstændig, sådan at du selv kan finde de gode løsninger, hvis der ikke er nogen at spørge. Vi ser gerne at:
-
Du er ansvarlig af natur
-
Du er omstillingsparat og kan håndtere skiftende kunder
-
Du har flair for IT
-
Du er en selvstændig problemknuser, som skaber overblik og tager styringen i det uforudsete
-
Du er klar og forståelig i din kommunikation på dansk, såvel som engelsk
-
Du er serviceminded, god til at aflæse mennesker og møde dem i øjenhøjde
Du bliver en del af et stærkt sammenhold:
Et sammenhold hvor du bliver en del af vores afdeling Reception & Services. Du vil være fasttilknyttet én kunde, men blive beriget med et dynamisk afløserteam, som har til ansvar at få din reception til at køre snorlige ved ekstra behov eller ferie og sygdom.
Vi er et team, der sætter pris på ærlighed og hjælpsomhed, vi er gode til at kommunikere og sikrer en fælles forståelse med lige høj interesse for at yde god service hos vores kunder, såvel som god kollegial trivsel.
Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 1. oktober 2023. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023 med tiltrædelse i midten af oktober. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte, Driftsleder, Brynhild Kjelnæs på brynhild.kjelnaes@securitas.dk.
Vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1675&ProjectId=144889&DepartmentId=19001&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897991