Securitas søger en studentermedhjælper med flair for data og tal i Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kribler det i dine fingre for at arbejde med data, analytiske værktøjer og rapporter? Ønsker du at blive udfordret og udvikle din erhvervskompetencer ved at få medansvar for at udvikle og optimere finansielle processer i vores økonomiafdeling? - Så er du måske vores nye kollega! 

Vær, hvor det sker 

Behovet for automatisering og visualisering er stort i Securitas, hvor du kan være med til at skabe indsigter, analyser og rapporter i samarbejde med en bred kontaktflade i virksomheden.    

Er du klar til at gribe udfordringen?  

Du vil indgå som en integreret del af økonomiteamet og udføre en lang række forskellige opgaver. Opgaverne kan dække over forskellige fagområder, men hvor fundamentet vil være datamodellering til at støtte op om kollegaerne på tværs af forretningen. 
 
Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.: 

  • Udvikling og vedligeholdelse af diverse Excel-værktøjer og modeller 

  • Optimering via automatisering og visualisering 

  • BI rapportering og KPI-opbygning 

  • Hjælpe controllere med data, analyser mm 

  • Diverse intern rapportering i Securitas 

  • Deltage i interne projekter, fx implementering af ERP-system 

  • Ad hoc arbejde indenfor afdelingen 

Vi leder efter en studentermedhjælper, som har mulighed for at støtte op om det resterende team i 10-15 timer om ugen.

Hvad forventer vi af dig? 

Som studentermedhjælper i Securitas bliver du en del af vores business controlling afdeling, der har ansvaret for forretningsøkonomien. Vi forventer at du har mod på at lære og prøve dig af med forskellige arbejdsopgaver, godt støttet op af dine kolleger. 

Vi vil gerne at du trives og lykkedes, derfor ser vi gerne at:  

  • Du går på en økonom-baseret uddannelse 

  • Du har interesse for at arbejde med data, analyser mm 

  • Du formår at formidle dit arbejde med diverse data 

  • Du er selvstændig og løsningsorienteret 

Du bliver en del af et stærkt sammenhold 

Du bliver en del af et regnskabsteam, hvor vi har et godt sammenhold, lang erfaring og god, faglig dybde. Vores afdeling består af ca. 15 medarbejdere. Vi arbejder specialiseret men der er mulighed for at kunne arbejde på tværs af alle fagområderne i regnskabsafdelingen. Vi understøtter og rådgiver forretningen og er et centralt omdrejningspunkt i mange sammenhænge. Vi ønsker at basere vores beslutninger på et oplyst grundlag. Din primære arbejdslokation vil være på vores hovedkontor i Glostrup.   

Du kan forvente en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med gode forhold. En arbejdsplads, hvor du kan gribe en masse udfordringer og som giver plads til dine ambitioner. 

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet? 

Så send din motiverede ansøgning og dit CV via ”ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send hellere i dag end i morgen og senest den 29. februar 2024. Ansættelse sker så hurtigt som muligt.  

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Business controller chef, Dan Linde, på mail dan.linde@securitas.dk
 
Vi glæder os til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976327

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet