BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du service på hjertet? Og leder du efter dit næste job, hvor dit servicegen bliver foldet helt ud og positivt udfordret? Et job, hvor du skaber den gode og trygge kundeoplevelse og gør en forskel for andre. Så er du måske vores nye Supervisor!
Vær, hvor det sker
At være en knivskarp Supervisor, kræver empati, nærvær og handlekraft. Dit ansvar er at behandle indkomne kundehenvendelser og yde de aftalte services og ydelser rettidigt. Med høj fokus på at have kunden i centrum, og en vilje til at yde en ekstra god oplevelse for kunden er du med til at gøre en forskel hver dag.
Som en del af kundecenteret modtager du hver dag en masse opkald fra vores kunder. Du er den rolige og empatiske stemme, som tager imod dem. Du er problemknuseren, som håndterer små og store hændelser med sikre hænder og rolig stemme.
Er du klar til at gribe udfordringen?
Det er dit ansvar i samarbejde med afdelingens øvrige ledelse, at optimere og tilsikre, at driften fungerer optimalt, samt supportere og sikre, at arbejdet i kundecenteret udføres i overensstemmelse med såvel kundernes som Securitas’ forventninger. Herudover står du for at opretholde et højt niveau af service og kvalitet, bl.a. igennem oplæring, kompetenceopdatering og efteruddannelse af egne og medarbejdernes færdigheder.
Dine ansvarsområder bliver bl.a.:
-
At samarbejde med afdelingens øvrige ledelse om at optimerer og tilsikre, at driften fungerer optimalt.
-
At samarbejde med afdelingens øvrige ledelse om at sikre, at medarbejdernes kompetencer opdateres og efteruddannes.
-
Oplæring af nye medarbejdere.
-
Tiltræde ved akut sygdom eller andet fravær, hvor ingen andre medarbejdere kan møde.
-
Stedfortræder for områdechefen i dennes fravær.
Vi har én fuldtidsstilling. Dine vagter vil veksle mellem dag og nat, inklusive weekend- og helligdage. Du vil altså, som udgangspunkt, indgå i det daglige vagtrul.
Hvad forventer vi af dig?
Det er vigtigt at du er stabil, fleksibel og en team-player, da man er en del af en specialistenhed. Ligeledes er det vigtigt, at man er selvstændig, struktureret, myndig, lyttende, serviceminded, loyal, løsnings-orienteret, god til at kommunikere og proaktiv i sin tilgang til opgaverne, er omstillingsparat, mental robust og god til at holde overblik i pressede situationer. Du skal til enhver tid leve op til Securitas´ overordnede værdier, samt udvise professionel service overfor kunder og kollegaer.
Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du bidrager med:
-
Du har en stor motivation for service og udøve god service for andre
-
Du er selvkørende, initiativrig og omstillingsparat
-
Du skal kunne tale, skrive og læse dansk samt kunne tale, skrive og forstå engelsk på rimeligt niveau
-
Du har stærke IT-færdigheder
-
Du kan godkendes af politiet som administrativ medarbejder
Du bliver en del af et stærkt sammenhold
Vi er en mellemstor afdeling som brænder for at yde den bedste service overfor vores kunder, ”kundeservice er vores passion”. Teamet har et exceptionelt sammenhold, og er en afdeling som gør en dyd ud af at sparre med hinanden. Vi kan lide at lære, og vi måler på vores aktiviteter og opgaver, så vi hele tiden bliver klogere. Du kommer til at passe godt ind, hvis du tør tage ansvar for at få dine idéer ud i virkeligheden, siger hvad du tænker og møder op med et smil på læben.
I Securitas bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til det høje humør, det brede smil og det kollegiale skulderklap. Du bliver en del af et stærkt sammenhold, hvor vi sammen skaber tryghed!
Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 1. april 2024. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdechef for kundecenteret, Claes Gundersen på claes.gundersen@securitas.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999099