Securitas søger receptionist/floorhost med et højt servicegen til kunde i Storkøbenhavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Leder du efter et spændende job, hvor fokus er at yde den bedste kundeservice? Har du ben i næsen og møder verden med et smil? Så er du måske vores nye receptionist? 

Vær, hvor det sker  

I Securitas har vi øje for dig - har du øje for den gode service? Vi er på udkig efter en serviceminded receptionist/floorhost, der er god til kunder, handlekraftig og ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt.

Er du klar til at gribe udfordringen? 

Som receptionist/floorhost vil du være den ansvarlige for at sikre, at opgaverne bliver løst og sammen med kunden sikre, at alle gæster får en god oplevelse.

Dine ansvarsområder som receptionist er bl.a.:  

  • Kundemodtagelse

  • Håndtering af mails og opkald

  • Opsætning af forplejning til interne og eksterne møder

  • Opsætning af buffet

  • Diverse ad hoc-opgaver omkring receptionen 

Vi har én fuldtidsstilling åben.

Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem 07:30 – 16:00 mandag til fredag. 

Hvad forventer vi af dig? 

Du er serviceminded og god til mennesker. Du kan håndtere, at kunden stiller krav til os og ønsker at følge op på vores arbejde. Det vigtigste er, at du er smilende, imødekommende og selvstændig, så du selv kan finde de gode løsninger, hvis der ikke er nogen at spørge. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med en hverdag, der kan veksle fra meget stille til meget hektisk. Du vil være fast tilknyttet kunden.  

Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:      

  • Er ansvarlig af natur

  • Er serviceminded, god til at aflæse mennesker og møde dem i øjenhøjde

  • Er klar og forståelig i din kommunikation på dansk, såvel som engelsk, både på skrift og i tale

  • Har flair for IT

  • Er omstillingsparat og er en selvstændig problemknuser, som skaber overblik og tager styringen i det uforudsete

  • Har ren straffeattest og kan godkendes af politiet jf. lov om vagtvirksomhed 

Du bliver en del af et stærkt sammenhold 

Et sammenhold hvor du bliver en del af vores afdeling Reception & Services. Du vil være fasttilknyttet én kunde, men blive beriget med et dynamisk service- og receptionsteam.  

Vi er et team, der sætter pris på ærlighed og hjælpsomhed, vi er gode til at kommunikere og sikrer en fælles forståelse med lige høj interesse for at yde god service hos vores kunder, såvel som god kollegial trivsel. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en tryg start med grundig oplæring i hver reception, så du er godt rustet til jobbet. 

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?  

Så send din motiverede ansøgning og dit CV via ”ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send hellere i dag end i morgen og senest den 25. marts 2024. Ansættelse sker så hurtigt som muligt.     

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte driftsleder, Brynhild Kjelnæs, på mail brynhild.kjelnaes@securitas.dk. 

Vi glæder os til at møde dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SECURITAS A/S, Sydvestvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet