Sektionschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til en nyoprettet sektion på 12 medarbejdere søger vi en dygtig leder, der skal skabe systematisk sikkerhed ift. sundhedsvæsenets regnskabsmæssige stamdata

Region Hovedstaden udgør med sine syv hospitaler sundhedsvæsenets største økonomi og vigtigste regnskabsmæssige maskinrum. Nu søger vi en chef, der kan holde styr på data fra hospitalernes mange kreditorer og debitorer via et systematisk og fremtidssikret kontrolmiljø.

Du bliver chef for to nyoprettede teams: Et stamdatateam med en faglig teamleder uden personaleansvar og fem regnskabsmedarbejdere, som skal sikre stamdata mod cyberkriminalitet, fejl og unødvendige adgange. Og et tværgående team med seks bredt funderede regnskabsmedarbejdere, der udgør et internt vikarbureau for hele Koncernregnskab ved langtidsfravær eller særlige udfordringer.

Dine opgaver
Din første opgave som chef for en ny sektion bliver at skabe overblik, så du kan sætte mål, organisere sektionen og skabe klare arbejdsgange. Vi forestiller, at du konkret vil:

• Systematisere regionens regnskabskontrol bl.a. af cybertrusler og uautoriseret adgang til stamdata

• Implementere ledelsesrapportering om fejlmønstre og handlemuligheder

• Automatisere kontrolarbejdet hvor det er muligt

• Skabe velfungerende samarbejdsrelationer, så du i praksis kan påvirke arbejdet hos 110 medarbejdere.

Ledelsesopgaverne løser du i tæt samspil med dine 5 chefkolleger, som sammen med koncernregnskabschef Birgitte Lorenzen udgør ledergruppen. Men også tæt på dine medarbejdere: Selvom du får eget kontor er det ikke derfra, din ledelse skal foregå: Hos os foregår god ledelse tæt på medarbejderne og integreret i arbejdet.

Din profil
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men dine kvalifikationer er: Du skal have en stærk faglighed på

regnskabsområdet, være struktureret og kunne få andre med dig i praksis. Vi tænker, at du er/har:

▪ Indsigt i regelsæt på regnskabsområdet – gerne med kendskab til cyberrisici eller regnskabskontrol

▪ Struktureret og analytisk – evner at systematisere andres arbejde og se mønstre

▪ Erfaring med ledelse – enten faglig ledelse, teamledelse eller fra en tungere chefstilling

▪ Gerne sort bælte i enten Excel eller SAP – eller tilsvarende økonomisystemer

Du kan både komme nedefra som et ledertalent, men du kan også komme oppefra og have en højere chefstilling med ønsket om at komme tættere på fagligheden.

Vil du vide mere
Så læs den uddybende jobprofil her og kontakt dernæst Snorre Andersen fra Mercuri Urval på 60 37 80 63 for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder. Vi foretrækker, at alle ansøgere har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning. Ansøgning uploades via linket senest den 31. marts 2024.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes pr. 1. juni som sektionschef i Region Hovedstaden med løn efter forhandling jf. den relevante overenskomst. Du bliver en del af Koncernregnskab med reference til koncernregnskabschef Birgitte Lorenzen. Vi er fortalere for fleksible arbejdsforhold, proaktiv kommunikation og tæt samarbejde. Du får kontor på toppen af Glostrup Hospital, hvorfra du har udsigt til det, arbejdet handler om: Sundhedsvæsenet.

Søg stillingen ved at klikke her.

Om organisationen
Koncernregnskab varetager al Region Hovedstadens regnskabsrelaterede arbejde. De er opdelt i 6 sektioner, der arbejder med enten kreditorer, debitorer, finansregistrering, forskningsregnskab eller stamdata. De er i alt 110 medarbejdere under ledelse af koncernregnskabschef Birgitte Lorenzen og arbejder fra de øverste fire etager på Glostrup Hospital. Koncernregnskab er en del af Center for Økonomi, som har til opgave at sikre mest sundhed for pengene: Vi tror på, at vi sammen kan skabe noget større og bedre, end vi kan hver for sig. Og at vi ved at arbejde mere datadrevet og analytisk kan øge kvaliteten og ressourceudnyttelsen. Læs mere om organiseringen af regionens administration her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002395

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet