BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ambitiøs og motiverende og har du lyst til at være leder i en enhed med fokus på EU og globalt samarbejde for fødevaresektoren? Så er du måske vores nye sektionsleder i Center for Internationalt Samarbejde i Fødevarestyrelsen.
I Fødevarestyrelsen arbejder vi for at fremme en bæredygtig fødevareproduktion både i Danmark, EU og globalt. Vores mål er at bidrage til en bæredygtig fødevaresektor i vækst. Det kræver, at vi arbejder strategisk med EU-stoffet og varetager Danmarks interesser bedst muligt.
Vi tilbyder
Som sektionsleder i CIS får du et job, hvor du skal være med til at påvirke og udvikle EU-arbejdet i Fødevarestyrelsen. Du får en varieret og spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver i en international verden, hvor du bl.a. får medansvar for koordinering af styrelsens EU-arbejde, herunder den hjemlige beslutningsproces, det nordiske samarbejde, og for udsendte på danske repræsentationer verden over.
En vigtig del af opgaven bliver at lede enhedens medarbejdere, så vores indsats får størst mulig effekt samtidig med, at der er høj trivsel og arbejdsglæde i enheden. Du får personaleansvaret for både vores EU- og Internationale team – som er ansvarlig for styrelsens minister-, departements- og direktionsbetjening for EU og internationale sager - samt vores forkontorteam – i alt ca. 10 medarbejdere. Du refererer til kontorchefen.
Du skal have lyst til at blive en aktiv del af en enhed med engagerede og dygtige medarbejdere, og en styrelse hvor der er høj faglighed. Vores hverdag er præget af professionalisme, prioritering, travlhed og politik, men også båret frem af humor, helhedssyn og fokus på teamarbejde.
I samarbejde med kontorchefen og din sektionslederkollega bliver dine opgaver blandt andet at:
• Sætte retning for opgaveløsningen, så enheden bedst muligt understøtter Fødevarestyrelsens strategi med fokus på bæredygtige løsninger for fremtidens fødevareerhverv
• Prioritere og sikre fremdrift i opgaverne i enheden og inspirere til og understøtte medarbejdernes løbende kompetenceudvikling og videndeling samt være sparringspartner for medarbejderne i det daglige
• Bidrage til et velfungerende tværgående samarbejde med øvrige enheder om EU og internationale sager
• Implementere Fødevarestyrelsens EU-strategi med fokus på proaktivitet og at skabe endnu bedre kvalitet i opgaveløsningen
• Bidrage til planlægning og gennemførelse af det kommende danske EU-formandskab i 2025
• Bidrage til planlægning og gennemførelse af en række opgaver med internationale partnere og bl.a. understøtte ti udsendte kolleger og deres arbejde med at fremme danske løsninger og produkter
Om dig
Vi søger en sektionsleder der:
• Har en relevant akademisk uddannelse og min. fem års erfaring fra en politisk ledet organisation
• Har lyst til og gerne erfaring med ledelse, tværgående samarbejde og koordination
• Omgås mennesker på en anerkendende, respektfuld og venlig måde, og er god til at motivere medarbejderne
• Er analytisk, strategisk, struktureret og kan tænke nyt
• Har politisk tæft og gerne erfaring med politikudvikling på EU-området
• Forstår og fremmer det åbne samarbejde med interne samarbejdspartnere og interessenter uden for styrelsen
• Er indstillet på, at rejseaktivitet er en del af jobbet
Om os
I Center for Internationalt Samarbejde (CIS) har vi det overordnede ansvar for at understøtte og koordinere Fødevarestyrelsens arbejde og aktiviteter både i EU og internationalt. Vi varetager en bred vifte af opgaver inden for EU-området og eksport- og erhvervsfremme.
Du kommer til at indgå i et lederteam sammen med en kontorchef og yderligere en sektionsleder. Herudover er vi 21 engagerede medarbejdere i enheden.
Vi arbejder systematisk med et ambitiøst ledelsesgrundlag, hvor målet er at understøtte styrelsens opgavevaretagelse og medarbejderne gennem høj faglighed og en anerkendende ledelsesstil. Vi værdsætter tværgående samarbejde og inddragelse, og lægger stor vægt på et godt og åbent samarbejde både internt og med interessenter på fødevareområdet til gavn for fødevareproduktionen og den danske eksport.
Nye ledere i Fødevarestyrelsen tilbydes et onboardingforløb, - her får du bl.a. mulighed for at netværke med andre nye ledere i styrelsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefkonsulentstilling med personaleansvar i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Center for Internationalt Samarbejde. Tiltrædelsesdato er snarest muligt og senest 1. maj 2024.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen og vores arbejde på fvst.dk eller på vores profiler på Linkedin, Facebook og Instagram. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Troels Vensild på tlf. 72 27 57 28 eller sektionsleder Anders Ankær Sparre på tlf. 72 27 67 32.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest onsdag den 21. februar 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 10 og 11. Der vil være to samtalerunder samt test som en del af rekrutteringsprocessen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985378