Sektionsleder til strategisk projekt- og porteføljestyring i Rigspolitiet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

København

Politiområdet har ansvaret for den overordnede styring og udvikling af de politifaglige opgaver i politiet

Om stillingen
Center for Politifaglig Udvikling (CPU) er omdrejningspunkt for en række operative udviklingsprojekter, herunder flere store projekter, hvor it-udvikling er et væsentligt element. Projekterne er alle væsentlige for udviklingen af dansk politi og har i vidt omfang ophæng i lovgivning og politiske aftaler. Det angår f.eks. udvikling af et nyt disponeringssystem til dansk politi, øget brug af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), et nyt fingeraftrykssystem samt grænsekontrolværktøjer, der lever op til nye Schengen-regler.

Centret består af engagerede kollegaer. Det faste personale udgøres af civile kollegaer med forskellig bagrund, primært akademisk. Vi suppleres af politiuddannede kollegaer, der er indlånt fra politikredsene som faglige ressourcepersoner i forbindelse med vores projekter, ligesom vi arbejder tæt sammen med kollegaer fra Rigspolitiets forskellige fagområder, f.eks. Koncern IT. Vi vægter faglig sparring og samarbejde højt, og har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone.

Vi søger en sektionsleder til sektionen Projekt- og Porteføljestyring, som er den ene af to sektioner i CPU.

Du vil som sektionsleder skulle lede arbejdet med projekt- og porteføljestyring, herunder arbejdet med projektstøtte, afrapporteringer, høringer mv. - særligt i relation til de projekter, der varetages i CPU. Sektionen består af ca. 15 medarbejdere, herunder 2-3 studentermedhjælpere. Som sektionsleder vil du have direkte personaleledelse.

Som person er du proaktiv, grundig, robust og tillidsskabende. Vi tilbyder omvendt et job med stor selvstændighed, hvor du i hovedsagen selv tilrettelægger din arbejdsdag og kan arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.

Om dig
• Du har erfaring med porteføljestyring og håndtering af afrapporteringer, høringer mv.
• Du har kendskab til (it-)projektstyring, herunder den fællesstatslige it-projektmodel
• Du interesserer dig for personaleledelse og har ideelt set en lederuddannelse
• Du har forståelse for det at arbejde i en politisk styret organisation
• Du har gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
• Du skriver godt og kommunikerer klart og præcist
• Du arbejder struktureret, evner at finde løsninger og kommer i mål med dine opgaver
• Du kan lede både yngre og erfarne specialister.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Politiområdet, med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Det forventes, at arbejdsstedet på et senere tidspunkt flyttes til Sydhavnen i København. Opgaver bliver ikke ændret i forbindelse med en kommende fysisk flytning.

Din ugentlige arbejdstid vil være 37 timer om ugen og med mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte operativ digitaliseringschef, vicepolitimester Ole Andersen, oan001@politi.dk.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og 40.

Ansøgningsfrist: 18. september 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver, bl.a. økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RP, Ejby Industrivej 41, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111551

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet