Vi søger en stabil og selvstændig medarbejder, der har lyst til at varetage rengøring, oprydning og daglige serviceopgaver på vores kontor samt tilhørende fællesområder og lager.
Om jobbet
Stillingen er på ca. 20 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8–16, men mødetiderne er fleksible, og der kan efter behov og aftale forekomme arbejde i aftentimer og i weekender. Som service- og rengøringsmedarbejder hos os bliver du en vigtig del af hverdagen. Du er med til at sikre, at vores fællesarealer er rene, ryddelige og fungerer i det daglige.
Primære arbejdsopgaver
· Daglig rengøring og oprydning i fællesområder (køkken, frokostrum, toiletter m.m.)
· Aftørring af overflader og generel orden
· Tømning og igangsætning af opvaskemaskine
· Opfyldning af sæbe, toiletpapir og andre forbrugsvarer
· Lettere rengøringsopgaver og vedligehold
· Vask af klude og håndklæder
· Løbende små praktiske opgaver efter behov
Der er mulighed for, at stillingen på sigt kan udvides med yderligere opgaver.
Om dig
· Du er selvstændig, ansvarsbevidst og struktureret
· Du trives med faste rutiner, men kan også være fleksibel i din arbejdstid
· Du taler og forstår dansk
· Du har gerne erfaring med rengøring eller lignende serviceopgaver
· Det er en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav
Vi tilbyder
· En deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen
· Fleksible arbejdstider, hvor aften- og weekendarbejde kan forekomme
· En stilling med stor selvstændighed og klare opgaver
· Ordentlige ansættelsesvilkår
Om Skiltex
SKILTEX er Skandinaviens førende webshop for display-produkter og messeudstyr. Vi sælger til både B2B og B2C gennem vores webshops i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Vi er en familieejet virksomhed med 18 ansatte og et ungt, dynamisk team med en gennemsnitsalder på omkring 30 år.
Lyder stillingen som noget for dig?
Send dit CV samt en kort ansøgning til Nicoline Jo på job@skiltex.dk. Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at lære dig at kende!
Bemærk: Vi ønsker ikke henvendelser fra rekrutteringsbureauer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
SKILTEX A/S, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1cab50be-7c47-4a6d-be4f-7ff99ea1d15b