Skift din karrierevej og bliv tilbudsberegner hos Christiansen & Essenbæk i Glostrup

dato

Tid til at skifte karriere og flair for tal og teknik?

Har du en håndværksmæssig baggrund, erfaring fra byggepladsen og flair for både tal og teknik? Måske har kroppen sagt stop, men hovedet vil stadig gerne bidrage - bare på en ny måde. Hos Christiansen & Essenbæk i Glostrup søger vi en ny kollega, som vi kan oplære til at blive en dygtig tilbudsberegner.

Om stillingen

Vi tilbyder en ny karrierevej til dig, der kender branchen indefra og har mod på at skifte til kontoret. Du bliver en del af vores tilbudsafdeling og får støtte og oplæring af erfarne kollegaer. Med din praktiske viden er du allerede godt klædt på og vi lærer dig resten.

Du vil især komme til at arbejde med kalkulation af vores egenproduktion inden for anlægsbeton og betonrenovering.

Du bliver samtidig en del af en afdeling i udvikling, hvor vi arbejder med AI, Sigma og nye digitale værktøjer. Du får mulighed for at præge både din egen rolle og vores fælles arbejdsprocesser.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Kalkulation af egenproduktion
  • Mængdeudtræk og granskning af projektmateriale
  • Risikovurdering og vurdering af tidsplaner
  • Dokumentation og kvalitetssikring
  • Samarbejde og koordinering med kollegaer
  • Opfølgning og kundepleje i forbindelse med tilbud
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant erhvervsuddannelse eller erfaring fra beton- og betonrenovering (struktør eller lignende). Erfaring fra lignende stilling er et plus men ikke et krav
  • Har interesse for tal, beregning og økonomi
  • Har tegningsforståelse
  • Er vant til Office-pakken og nysgerrig på digitale værktøjer
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og overblik
  • Er nysgerrig, lærevillig og trives i samarbejde
Det kan du forvente hos os:
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på tillid og godt samarbejde
  • Oplæring og sparring i hverdagen, så du bliver klædt godt på
  • En rolle med plads til udvikling og faglig dømmekraft
  • Et stærkt fællesskab og kollegaer, du kan regne med
  • Fuldtidsstilling med fast base i Glostrup
Interesseret?

Send os en kortfattet ansøgning og dit CV her på platformen. Vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Magnus Michelsen på email mwm@ceas.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CHRISTIANSEN & ESSENBÆK A/S, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f5ea6368-7550-4c5d-a890-cad65528ee1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet