Skovager afd. skovbørnehaven Egen søger en uddannet pædagog, med start d. 1. marts

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Vil du med en tur i skoven?”

 

Egen er en skovbørnehave placeret i kanten af Vestskoven. Vi søger en pædagog med en legende tilgang til at skabe nærvær og nysgerrighed, med fokus på de muligheder udelivet skaber.

Hos os kommer kerneopgaven før alt andet. Vi arbejder situationsbestemt med vores barne- og læringssyn, som det styrende for vores handlinger. Det gør at vi kan tilpasse vores måde at møde børnene, så det giver mest mulig mening for dem. 

Vi er inspireret af den systemiske videnskabsteori – hvor nysgerrigheden på andres oplevelser og evnen til at lede efter de gode intentioner er central. Der er ikke én men mange sandheder, som kan udvide og kvalificere forståelser… især din egen. Vi forstår nysgerrighed og professionel kommunikation som et fælles ansvar. Vi øver os sammen og forstår ”fejl” og frustration, som en naturlig del af en læringsproces.

Vi arbejder bl.a. med metoder og tilgange i LØFT og ICDP. Alle pædagoger får mulighed for at tage uddannelsen i ICDP. 

Du skal sende en ansøgning, hvis du har gode evner eller forudsætninger for at:

  • sætte børnene og deres perspektiv i øverste kontekst i alt hvad du gør.
  • se og tage ansvar for alle børn.
  • tage ansvar for at du selv og andre får mulighed for at lykkes.
  • iagttage og reflektere over egen og andres praksis.
  • udarbejde handleplaner i samarbejde, med dine kollegaer, med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone.
  • se ovenstående udspille sig med et særligt fokus på udeliv.

Du behøver ikke at være verdensmester i alle ovenstående ”discipliner”, men du skal være villig til at arbejde for det.

Skovager er opdelt på i 2 afd. Bøgen og Egen, beliggende på hver deres matrikel med 500 meters mellemrum. Bøgen er en vuggestue med 3 grupper og Egen er en skovbørnehave med 2 grupper. Stillingen er i skovbørnehaven og timetallet er som udgangspunkt 37 timer ugentlig. 

Kontakt institutionsleder Michael Kotschwara på tlf.: 20272681, med dine spørgsmål vedr. stillingen, eller hvis du vil besøge os før du sender en ansøgning.

Send din ansøgning via Jobnet, vedhæft kopi af eksamensbevis for pædagoguddannelsen. Ansøgningsfrist er d. 20.02.24.

Vi afholder ansættelsessamtaler, efterhånden som vi modtager ansøgninger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Skovsletten, 2, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982922

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet