BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du stor interesse for at hjælpe uddannelsessøgende og ønsker du at arbejde med gode patientforløb og faglig udvikling? Lægger du vægt på at arbejde i et fagligt stærkt kollegaskab, hvor der er fokus på et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og en ledelse, der ved, du ikke bare gør en forskel, men at du er forskellen. Så har vi lige den stilling, du søger.
Uddannelse er højt prioriteret, derfor genopslår vi stillingen. Vi søger nemlig en kollega til en sjældent udbudt ledig stilling i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindvævssygdomme; social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion.
Hvem er vi?
Vores velfungerende og fagligt stærke afsnit har 35 sengepladser. Vi modtager patienter til rygkirurgi, der som udgangspunkt er indlagt i få dage, hvorefter de udskrives. Vi er meget glade og stolte over en vedvarende høj patienttilfredshed, som viser sig i den årlige landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP). Vi er kendte for vores professionelle sygepleje, gode humør og omsorg.
Vores kerneopgave er det gode patientforløb, og vi har et fast og vedholdende fokus på, at vores patienter skal føle sig godt behandlet og inddraget. Derfor starter vores planlagte patientforløb allerede i vores rygseminar, hvor patienten møder op få dage inden operation.
Hos os møder du patienter, der er indlagt til operation for enten diskusprolaps, spinalstenose eller til stabiliserende rygoperation i accelererede patientforløb. De fleste af vores patienter er indlagt i korte og strukturerede forløb og er overvejende selvhjulpne. Enkelte patienter er kortvarigt indlagt til konservativ smertebehandling og mobilisering.
Du vil komme til at arbejde med alle facetter af sygeplejen, herunder instrumentelle opgaver, klargøring til operation, tilrettelæggelse af individuelle patientforløb efter operation samt information, vejledning og dialog med patient og pårørende forankret i den præ- og postoperative sygepleje. Vi løfter i flok, og derfor kræver stillingen også, at du er en holdspiller, der samarbejder og spiller kolleger gode og øvrige sparringspartnere endnu bedre. Vi er nemlig overbeviste om, at det gode patientforløb går hånd i hånd med et velfungerende arbejdsmiljø.
Vi er et afsnit, der varetager uddannelse af både social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og ambulancebehandlerelever. Praktikker og klinikker planlægges og varetages i samarbejde med den kliniske underviser og de to kliniske vejledere i afsnittet. Der er derfor et tæt samarbejde og mulighed for kontinuerlig sparring i vejledningsopgaven.
Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver en del af et stærkt fagligt team, i tæt samarbejde med læger og fysioterapeuter, som dagligt er fast i afdelingen, derfor har du altid har en sparringspartner tæt på. Det tætte samarbejde giver dig en unik mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer samt skabe det bedste patientforløb.
Vi er en afdeling med fokus på udvikling af vores medarbejdere, og lægger en plan for din udvikling i samarbejde med dig. Vi har en klinisk sygeplejespecialist, som dagligt er til stede i afdelingen og følger din og dine kollegaers udvikling. Vi tilbyder et grundigt oplærings- og introduktionsforløb, hvor du i de første 6-8 uger er udenfor normering og primært følger din mentor i alle vagter. I introduktionsforløbet følges du tæt gennem det første år.
Vi har fast undervisning fra både interne og eksterne undervisere i afdelingen 2 gange om ugen. Derudover bliver alle nyansatte tilbudt et planlagt internt kursus i afdelingen om specialrettede patientforløb. Eller tilbydes kurser og ud fra relevant interesse, motivation og individuel fagligudvikling.
Du bliver en del af en alsidig og åben personalegruppe med stor faglighed og trænet øje for kvalitet. Vi ses også socialt udenfor afdelingen, hvad end det er til en tur i biografen, spisning, bowling eller en sommerfest.
Vi tilbyder også:
- Fleksibelt vagtskema i form af ønskeplaner med individuelle hensyn og lille vagtbelastning
- Vi arbejder generelt i 2-holdsskift, 5 weekender på 12 uger og ingen 12-timers vagter.
- Lavaktivitet i 6 uger over sommeren og i helligdagsperioder.
- Flere årlige temadage og temaeftermiddage, der understøtter rollen son oplæringsvejleder.
- Månedlige møder i uddannelsesteamet i afdelingen, der sikrer en høj kvalitet i vejledningen og en udvikling af de enkelte vejlederes kompetencer.
- Tid til at skabe gode forløb for eleverne, der kommer i deres oplæringsperiode 3B hos os.
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med praktikvejlederuddannelse. Derudover kan du nikke genkendende til at du:
- arbejder struktureret med planlægning af din dag og dine patientforløb
- hurtigt danner dig et overblik og prioriterer selvstændigt i dine arbejdsopgaver
- At du i samarbejde med den kliniske underviser og afdelingens kliniske vejledere, er med til at gøre afdelingen til et stærkt uddannelsessted
- tager medansvar for sygeplejefaglighed, trivsel og samarbejde
- ønsker at bidrage til den fælles udvikling i vores sygepleje og har et brændende ønske om at skabe gode, sammenhængende forløb for vores patienter
Praktiske oplysninger:
Stillingen er pr. 1. februar 2024 eller efter aftale på 30-37 timer. Ansøgningsfrist d. 26/12 2023, så send gerne din ansøgning i dag, for vi er spændte på at høre fra dig. Vi holder samtaler den 5/1 2024.
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at møde os og se afdelingen, så er du velkommen til at ringe eller komme forbi til en kop kaffe og få fornemmelsen af vores dagligdag. Du kan kontakte oversygeplejerske Anne Holm Mogensen på telefon 38632945 eller mail: anne.britt.holm.mogensen.01@regionh.dk – Du har også mulighed for at kontakte klinisk underviser Mette Lund Schlundt på 20513190 eller mail: mette.lund.schlundt@regionh.dk
Vi glæder os til at møde dig og få dig godt ombord.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947045