BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en venlig og dygtig social- og sundhedsassistent/plejehjemsassistent, som trives med at arbejde om natten.
Du har en bred faglig viden og formår at skabe overblik og koordinere de daglige opgaver i natteamet. Det er kun en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stilling. Du kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Du er god til at samarbejde med beboerne og dine mange kollegaer i dag- og aftenvagt.
Vi er en afdeling, som består af en afdelingsleder, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, en sygeplejerske og derudover en masse søde og dygtige afløsere. Men vi mangler en kollega og søger derfor en ansvarshavende nattevagt, der kan tiltræde den 1. august 2023 eller efter aftale.
Om os
Bispebjerghjemmet er et hus, der summer af liv og en venlig og imødekommende atmosfære. Bispebjerghjemmet er kendt for at have en høj faglighed med et helt særligt blik for hver enkelt beboer. Derfor skal du have alle dine kompetencer i spil.
Natteamet
Natteamet består af tre medarbejdere. I varetager hver de praktiske og plejemæssige opgaver i hver jeres afdeling selvstændigt og i samarbejde, hvor det giver mening. Derudover er du ansvarshavende for hele huset og skal derfor koordinere opgaver på tværs af huset.
Som ansvarshavende nattevagt skal du bl.a.
- udføre plejeopgaver
- varetage komplekse sygeplejeopgaver
- sikre, at der bliver fulgt op på indsatser og aftaler
- dokumentere i Cura efter gældende vejledning
- sikre en hyggelig og hjemlig stemning for beboere, der er vågne om natten
- skabe et godt samarbejde i natteamet
- samarbejde med afdelingsleder, koordinerende aftenvagter og deltage i møder efter behov
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Det er muligt at arbejde 7-7 eller på en anden måde, hvis du ønsker arbejdsdage og fridage fordelt anderledes. Lad os tale om, hvordan du ønsker at arbejde.
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet eller er interesseret i en rundvisning, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Svensson på 2163 6703.
Skriv en ansøgning, hvori du beskriver, hvorfor du brænder for arbejdet med ældre mennesker og trives med natarbejde.
Søg via linket senest søndag den 11. juni 2023
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192118&DepartmentId=20902&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837389