Socialpædagoger søges til ambulante behandlingsindsatser for børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Glostrup Kommune søger socialpædagoger til ambulante behandlingsindsatser for børn og unge med mentale og psykiske vanskeligheder til vores enhed for tidlige og behandlende indsatser.

Hvad vi ønsker:

Familieafsnittet ønsker at udbygge og bygge videre på det brede og kvalificerede indsatsarbejde, der allerede foregår, ved at tilbyde mere målrettede indsatser overfor børn og unge med mentale og psykiske vanskeligheder. Disse indsatser retter sig både mod barnet/den unge på individuelt plan, i det nære miljø samt i relationer og fællesskaber. Indsatserne vil være helhedsorienterede og praktiseres i en tværprofessionel kontekst. 

Alt arbejde i Familieafsnittet tager udgangspunkt i den fælles kerneopgave: "At sikre børn og unge i udsatte positioner mestring og udfoldelse gennem indsatser, der understøtter progression, social mobilitet og selvstændighed på sigt."

I kommunen, og især i Familieafsnittet, arbejdes der bredt ud fra et ressourcesyn på den enkelte. De børnerettede indsatser i kommunen anvender LØFT som metode og SOS som model i det løsningsfokuserede arbejde.

Målgruppen:

Målgruppen omfatter alle børn/unge, der er diagnosticeret med ADHD, inklusive hele spektret af autisme, samt børn og unge, der udover disse diagnoser også har psykiske lidelser såsom angst, depression og belastningsreaktioner. Dette gælder også for børn og unge med lignende vanskeligheder, der ikke har en diagnose af autisme eller ADHD.

I den første periode vil arbejdet primært fokusere på børn i skolealderen, der har mistet tilknytningen til formelle og uformelle fællesskaber.

Arbejdet:

Enheden, som er forankret i Familieafsnittet og udgår fra Rådhusparken, er principielt matrikelløs og arbejder der, hvor børnene og de unge har deres livsarenaer. Enheden er tværfagligt sammensat af familieterapeuter med forskellige faglige baggrunde, psykologer og pædagoger med kriminalitetsforebyggende opgaver.

De primære samarbejdspartnere uden for enheden er skolerne i Glostrup, PPR, Ungeenhed, Børne- og Ungepsykiatrien samt Børne- og Ungerådgiverne i myndighedsafsnittet.

Du skal i tæt samarbejde med det team, der er dannet omkring opgaven, og ud fra den behandlingsplan, der er lagt, primært udføre den pædagogiske del af det 1:1 arbejde, der er planlagt, men også indgå i det familieorienterede arbejde. Opgaverne løses i tæt samarbejde med familien, barnet og den unge, og løsningerne designes således, at hver indsats er unik for det enkelte barn/den unge. Din arbejdsplads vil variere og kan være hjemmet, skolen eller fritidsområder alt efter den lagte plan.

Vi har oplevet stor succes med de nuværende indsatser og udvider for at møde endnu flere børn og unge med behov der matcher målgruppen. 

Jobprofil:

  • Uddannet socialpædagog
  • Flere års erfaring inden for det social- og/eller specialpædagogiske felt
  • Kompetencer i forhold til børn/unge med psykiske diagnoser
  • Erfaring med tæt forældresamarbejde og familieterapeutiske indsatser
  • Erfaring med tværprofessionelt arbejde
  • Erfaring med ressourcefokuseret arbejde, gerne LØFT og SOS

Personprofil:

  • Besidder stor personlig modenhed
  • Kan og vil arbejde selvstændigt
  • Kan arbejde i komplekse situationer
  • Er samarbejdsvillig
  • Anerkender sit medlemskab af organisationen

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj grad af selvstyring, baseret på tillidsbaseret ledelse
  • En arbejdsplads, der systematisk arbejder med psykologisk tryghed
  • Ledelse, der er certificeret i Psykologisk Tryghed
  • Faglige udfordringer, der bringer alle hjørner af dine kompetencer i spil
  • Work-life balance

Det praktiske:

Ansøgningsfrist: fredag den 19. juli kl.24.00. Samtaler indkaldes løbende.

Opstart aftales, men forventes senest den 1.9.  2024, men gerne den 1.8. 2024.

Stillingen er på fuld tid. Løn forhandles i overensstemmelse med den forhandlingsberettigede organisation, med udgangspunkt i fællesoverenskomsten for pædagoger ansat i det forebyggende og dagbehandlende område.

Der indhentes en udvidet straffe- og børneattest inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til Familiechef Bent Hansen på telefonnummer 3084 1447. Send gerne en SMS, så vil du blive ringet op.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Rådhusparken, 1, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet