BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du ekstra arbejde hen over sommeren? Vil du gøre en forskel for en mand på 62 år, og trives du godt med at arbejde i lange vagter? Så er denne stilling måske noget for dig!
Om opgaven
Vi søger en respiratorisk handicaphjælper til en mand med humor og ordenssans. Stillingen er som vikar, med ekstra vagter i sommerferien og evt. mulighed for fastansættelse. Efter sommerferien er vagterne ad. hoc.
Manden fortæller følgende om sig selv og jobbet som hjælper for ham:
Jeg er en frisk mand på 62 år, der bor i et handicapvenligt hus i Glostrup. Jeg er lam i hele kroppen og bruger pacer. Jeg har behov for hjælp til personlig pleje, overvågning af pacer, samt huslige og praktiske opgaver.
Jeg søger en hjælper, der kan være med til at gøre min hverdag indholdsrig, samtidig med at du forstår at give plads til min selvstændighed.
Jeg forventer, at du er meget selvkørende indenfor de rammer jeg sætter og ikke hele tiden har brug for at blive sat i gang.
Du har en professionel tilgang til det at være hjælper og forstår at fremtræde neutralt i din adfærd - ligesom du sætter en ære i at overholde vores aftaler.
Jeg kan til gengæld love dig en arbejdsplads, hvor der er dejligt og sjovt at være, og hvor ansættelsesforholdet bygger på åbenhed og tillid til hinanden. Du vil blive en del af mit super hjælperteam, der dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Jeg søger en hjælper, der er fleksibel, har empati for andre mennesker og gerne er sports interesseret.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje.
Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som menneske er du positiv, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Arbejdstid
Stillingen er som vikar og uden fast timetal. Hen over sommeren forventes der dog at være ml. 1-3 vagter om ugen. Vagterne ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum:
Dagvagter kl. 07.00 – 19.00
Vågne nattevagter kl. 19.00 – 07.00
24 timers vagter Kl. 07.00 – 07.00. Der er mulighed for at hvile - IKKE sove i løbet af de 24 timer.
Lyder opgaven som noget for dig - eller har du spørgsmål til arbejdsopgaven? Så ring ind på 36344990 for en uforpligtende samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060746