BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for debitorstyring og trives med daglig kundekontakt? Så er du måske vores nye kollega!
En hverdag hos os
Du vil blive en del af Indtægtsteamet som hører til styrelsens Økonomienhed. Her vil du arbejde med debitorstyring, som er en kerneopgave i højt fokus, da Fødevarestyrelsen udsender fakturaer svarende til ca. 700 mio. kr. om året. Det betyder bl.a. at vi bruger meget tid på kundekontakt via mails og telefonhenvendelser.
En arbejdsdag kunne se således ud:
• Du starter med et fast morgenmøde med din kollegaer for at vende den kommende dag
• Efterfølgende svarer du på mundtlig og skriftlig henvendelser fra vores kunder vedr. fakturering
• Du spiser frokost med din kollegaer i vores alsidige kantine eller i vores hyggelige lounge
• Du bistår med større og mindre faktureringsrunder af vores gebyrordninger, som følger vores årshjul eller som bliver indsendt fra vores dyrlæger ude i landet
Om dig
Du trives i et energisk miljø, hvor du bliver motiveret af blandingen mellem faste driftsopgaver og forskelligartede kundehenvendelser i form af telefonsamtaler og mails. Du er pligtopfyldende og ansvarsbevidst, og trives med at arbejde i et team. Det er en fordel, hvis du har erfaring med debitorstyring, Navision Stat og Excel samt har kendskab til at arbejde med GIS-filer til bl.a. massefakturering.
Om os
Indtægtsteamet er en del af tre teams i Fødevarestyrelsens Økonomienhed. Økonomienheden består af ca. 40 medarbejdere, som arbejder med økonomistyring, virksomhedsstyring og regnskab.
Du vil blive en del af Indtægtsteamet som pt. består af ca. ni medarbejdere. Mange af opgaverne løses i fællesskab, og vi har en uformel omgangstone.
I Økonomienheden sætter vi pris på et godt kollegaskab, hvorfor vi prioriterer forskellige events i løbet af året for at styrke fællesskabet. Desuden spiser vi morgenbrød sammen, hver fredag for dem der har lyst.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit arbejdssted vil være i Glostrup 5 minutters gang fra Glostrup Station. Der er gode kørsels- og parkeringsforhold. Derudover er der ved at blive bygget en letbane.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men der er også mulighed for f.eks. 30 timer.
Ansættelsen vil ske efter organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) m.fl. i staten samt OAO-S-fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område. Fællesoverenskomsten supplerer organisationsaftalens bestemmelser.
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig hurtigst muligt.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 12. august 2024. Vi forventer at holde samtaler mandag d. 19. august.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Stine D. Lorentzen på telefon 7227 6626.
Læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083976