BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og fortæl om dig selv, så fortæller vi også mere om os. Du kan se vores afdeling og høre om den måde, vi arbejder på. Og vi vil gerne høre, hvad du vægter i sygeplejen og i dit arbejdsliv.
En lille introduktion til os:
Respirationscenter Øst (RCØ) er et højt specialiseret afsnit, derfor tilbydes grundig introduktion og oplæring løbende over 3 måneder. Vi lægger stor vægt på, at vores nyansatte har gennemgået vores strukturerede introduktionsprogram, hvor du vil opnå en fortrolighed med vores speciale, før du vil tælle med i normeringen.
Hverdagen hos os er afvekslende og fagligt udfordrende. Du vil få rig mulighed for at arbejde med mange facetter inden for sygeplejen, primært med fokus på den respiratoriske pleje og behandling. Vi tilbyder faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, med vekslende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hos os er muligheden for faglig og personlig udvikling i højsæde.
Vores primære arbejdsopgaver er:
- Respiratorisk sygepleje.
- Oplæring af patienter og hjælperhold i respiratorbehandling, så de kan varetage den respiratoriske pleje og behandling i hjemmet.
- Undervisning af respiratoriske hjælperhold.
- Pleje og behandling af patienter i alle aldre.
Nogle af de områder, vi værdsætter ved vores nye og erfarne kollegaer:
- At du er dig selv, - at du byder ind med dét, der er dig.
- At du udviser initiativ og fagligt engagement og kan lide at yde den bedste kvalitet for vores patienter.
- At du har lyst til at tilegne dig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen.
- At du kan lide kompleks sygepleje og tør blive fagligt udfordret i det daglige.
- At du kan lide at arbejde omkring patienter i alle aldre og kan tilpasse sygeplejen efter patientens alder.
- At du har en pædagogisk tilgang til sygepleje.
- Og at du kan lide at lære fra dig.
Vi tilbyder dig:
- En dejlig arbejdsplads, hvor der er plads til vi er forskellige både personligt og fagligt.
- Grundig introduktion ud fra RCØs ”Introduktions- og kompetenceudvikling” kompendie, samt teoretisk og bedside undervisning og oplæring ved erfarne kollegaer. Du vil blive tilknyttet 2 kontaktpersoner i et oplæringsforløb på 3 måneder, så du bliver klædt på til at varetage afdelingens komplekse patienter.
- Løbende individuel kompetenceudvikling, samt relevante kursus og efteruddannelser.
- Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, sammenhold, god kommunikation og plads til humor i hverdagen.
- Faglig sparring og refleksion over egen praksis og etiske dilemmaer.
- Tid til patienterne.
- Godt tværfagligt samarbejde.
- Mulighed for at fordybe sig inden for et særligt ansvarsområde.
- Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
- Mange spændende projekter forude
Vi er en mindre afdeling med sengeafsnit med en udgående funktion samt et ambulatorium og en ekstern funktion. Vi har derfor et godt kollegialskab og samarbejder både mono- og tværfagligt, hvilket vi ønsker at styrke endnu mere, med faglig sparring og udvikling og det har vi brug for dig til. Du vil med tiden kunne varetage og blive ansvarlig for den faglige udvikling inden for et af de områder i specialet, der tiltaler dig mest. Dermed vi du kunne bidrage til at vores afdeling fortsætter med at højne den faglige kvalitet i sygeplejen samt udvikle oplæringen af de respiratoriske hjælperhold.
Vi modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen, der diagnosticeres, behandles og kontrolleres på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø.
Patienterne er indlagt i både korte og længere forløb til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), oplæring af respiratoriske hjælpere, der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling.
Man ved aldrig, hvad dagen bringer hos os, nogle patienter kan vise sig mere komplicerede end først antaget. Da patienternes primære problematik er respiratorisk, vil du blive oplært i at holde hovedet koldt og kunne handle hurtigt.
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår
Ansættelse er pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ledende afdelingssygeplejerske: Tippe Worziger Rasmussen på telefon: 30 66 97 25 eller Mejse Winnerskjold på telefon 21 15 92 03
Du kan se mere om os BSR (Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte) instagram & BSR (Bedøvelse, Smerter & Respirationsstøtte) Linkedin
Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 3/9 2024.
Samtaler vil blive afholdt løbende eller den 5/9 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem RegionH. og FOA.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej , 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102378