Vil du specialisere dig i betonrenovering og finishopgaver i Jylland?
Hos Christiansen & Essenbæk søger vi dygtige kolleger til vores jyske afdeling, som har lyst til at arbejde med betonrenovering, reparationer og finishopgaver – herunder også injiceringsarbejde.
Du bor i Jylland, gerne omkring Aalborg, men opgaverne udføres over hele Jylland.
Vi arbejder med reparation, genopbygning og færdiggørelse af eksisterende konstruktioner, hvor finish, detaljer og det synlige slutresultat er afgørende. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og arbejdet kræver håndværksmæssig forståelse, tålmodighed og lyst til at levere et flot færdigt resultat.
Vi henvender os også til dig, som har erfaring med beton – og som ønsker at videreudvikle dig og specialisere dig i reparation, renovering og finishopgaver.
Eksempler på opgaver:
- Betonreparation og betonrenovering
- Reparation af skader, afskalninger og nedbrudt beton
- Finisharbejder, hvor overflader skal stå færdige og synlige
- Renovering af bygningsdele og konstruktioner
- Injicering af revner, samlinger og utætheder (PU/epoxy/cement)
- Tætning og forstærkning af eksisterende betonkonstruktioner
Arbejdet foregår ofte på eksisterende byggeri, hvor der skal lyttes til konstruktionen, vurderes løsninger og arbejdes respektfuldt med det, der allerede er bygget.
Du bliver en del af et fast team, hvor man hjælper hinanden, men du skal også kunne arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt – især når finishen skal være helt i orden.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med betonarbejde, reparation eller nedrivning
- Har interesse for betonrenovering og finishopgaver
- Forstår, at kvalitet og synligt slutresultat er afgørende
- Arbejder omhyggeligt og går op i detaljen
- Er mødestabil, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
- Har bopæl i Jylland (gerne Nordjylland/Aalborg-området)
Hos os tilbyder vi:
- Specialiserede opgaver inden for betonrenovering, finish og injicering
- Mulighed for at udvikle dig fra nedrivning til specialiseret reparationsarbejde
- Grundig oplæring og mulighed for kurser
- Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og ordentlig tone
- Løn efter kvalifikationer
- Projekter over hele Jylland
Lyder det som noget for dig?
Så send os en kort ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet de rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CHRISTIANSEN & ESSENBÆK A/S, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/20131e23-7c10-4727-83c5-6d42f2e2f186