Speciallæge (Afdelingslæge/overlæge) søges til Neuroradiologi på Afdeling for Røntgen og Skanning Rigshospitalet med daglig funktion i Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som afdelingslæge eller overlæge afhængig af kvalifikationer er ledig til besættelse fra 1. maj 2024 eller efter aftale. Vi tilbyder en attraktiv stilling med mulighed for at arbejde med neuroradiologi på et højt specialiseret niveau i et dedikeret team. På Glostrup matriklen er der i 2023 åbnet Bodil Eskesen Centret, hvor Region Hovedstadens neurorehabilitering samles i et center. Centret rummer et bredt spektrum af de sværest syge neurologiske patienter, eksempel apopleksi, neuroinfektion, traumer og anoksiske skader. Der er netop tilknyttet professorat til Centret, og både håndtering af komplikationer og prognosticering er båret af billeddiagnostik. Her er der stor mulighed for udvikling. Der er ligeledes netop åbnet en dedikeret neurologisk akutmodtagelse på Glostrup – her har du også rig mulighed for at sætte dit præg på optimering af diagnostik ved både akutte og subakutte neurologiske problemstillinger – alt til gavn for patienterne.

Vi varetager også billeddiagnostik og højt specialiseret konference for Region Hovedstadens øjenafdeling, der er Nordeuropas største, og rygkirurgisk afdeling. Hospitalets store neurologiske afdeling rummer bla. Dansk Hovedpine Center og sklerosebehandling. Vi udfører på rygområdet forskellige former for radiologisk intervention (rodblokade, facetledsblokade, myelografi og Dynamisk CT myelografi), blandt andet med et spændende samarbejde med Dansk Hovedpinecenter omkring udredning og behandling af lavtrykshovedpine. Vi arbejder også helt i front med AI projekter i klinikken. Ønsker du selv at initiere forsknings- og udviklingsprojekter er det også muligt.

Vi tilbyder gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på høj faglighed og faglig udvikling. Der er mulighed for fleksibilitet i planlægningen af arbejdsdagen. Ansøgeren må meget gerne have både undervisnings- og gerne forskningserfaring med henblik på at kunne deltage i varetagelsen af den postgraduate uddannelse, forskning og udvikling indenfor specialet. Afdelingen har en opdateret maskinpark med bl.a. 3 CT-scannere, 3 stk. 1.5 Tesla MR skanner og 2 stk. 3 Tesla MR skanner og et interventionsrum.

Afdelingens læger varetager på skift vagt fra hjemmet. Vagten er langt overvejende en vagt med neuro- og ryg problemstillinger. Vagten består af udvidet dagtjeneste til kl. 18 med efterfølgende vagt til kl. 22 og afspadsering dagen efter. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsplads.

Kvalifikationer

Ansøger til stillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi med interesse for neuroradiologi og gerne erfaring med neuroradiologi. Der vil være mulighed for yderligere oplæring afhængig af kvalifikationer. Interesse i udvikling og forskning vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem FAS og Danske Regioner. Stillingen har som udgangspunkt vagtfunktion (vagt uden for tjenestested).

Stillingen refererer til cheflægen og i det daglige arbejde til den teamansvarlige overlæge i afsnittet.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i klinikken kan du kontakte: Driftsansvarlig overlæge Daniel Tolnai daniel.tolnai@regionh.dk eller Cheflæge Martin Lundsgaard Hansen martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Sekretær for afdelingsledelsen Nadia Petersen nadia.petersen.01@regionh.dk

Ansøgningen

Ansøgningen skal vedlægges speciallægeautorisation og CV.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers egne oplysninger indenfor hvert af de syv kompetenceområder ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer og Professionel”, jf. vejledningen for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling i Region Hovedstaden for 2007, der kan ses på www.regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet