Neuropsykiatri, affektive lidelser og feltet mellem psykiatri og somatik Vi søger en speciallæge/overlæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores spændende patientgruppe med opgaver indenfor både hovedfunktion og specialfunktioner i det neuropsykiatriske og affektive felt.
Lige nu er vi ved at opbygge regionsfunktionen for funktionelle lidelser – måske har det din interesse?
Har du en anden relevant speciallægeuddannelse og har interesse for ungegruppen, er du også velkommen til at sende os en ansøgning.
Om B295 Ambulatorium for unge
Vores gode og stabile afsnit har en medarbejdergruppe, der indenfor de senere år vokset rigtig meget i antal, og derfor planlægges det fra årsskiftet at vi deles op i to selvstændige afsnit. B295 fortsætter som et selvstændigt afsnit for det neurospsykiatriske og affektive område og vi glæder os i afsnittet til at kunne have fuldt fokus på dette område. Vi kommer fortsat til at dele venteværelse med det andet afsnit, der skal varetage psykoseområdet, og vores gode samarbejde mellem afsnittene vil vi fortsat værne om.
Den daglige ledelse i B295 vil stadigvæk bestå af overlæge og oversygeplejerske. Vi har arbejdet tæt sammen om denne opgave de sidste 12 år med fokus på et gensidigt tillidsfuldt miljø og høj behandlingskvalitet – det kommer vi også til at gøre fremover.
B295 har ambulant funktion for unge i alderen 14-17 år og modtager patienter på hovedfunktion indenfor alle ungdomspsykiatriske tilstande. Vi har regions- og højt specialiseret funktion for komplekse neuropsykiatriske tilstande med fokus på ADHD og autismespektrumforstyrrelse og regionsfunktion for mental retardering.
Vi har for øjeblikket særligt fokus på udvikling af vores regionsfunktion for funktionelle lidelser, hvor samarbejde med pædiatrien er en vigtig komponent. Samarbejdet går også på tværs af afsnit for børn og unge samt på tværs af døgnafsnit og ambulant funktion. Der er bevilget midler til at tilknytte forskning til denne spændende opgave med at etablere et godt udrednings- og behandlingstilbud.
Jobbet
Vi søger en speciallæge, der har interesse for de neuropsykiatriske lidelser, det affektive spektrum og funktionelle lidelser. For den rette ansøger vil der være mulighed for at tage hensyn til særlige kompetencer og interesseområder i arbejdstilrettelæggelsen.
Du får en betydningsfuld rolle i det tværfaglige udrednings- og behandlingsarbejde af vores patienter.
Du bliver en del af et fagligt engageret miljø med tæt samarbejde mellem læger og erfarne sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver. Vi tilbyder medicinsk behandling samt individuelle og gruppebaserede terapiforløb og psykoedukation. Hverdagen er præget af god struktur, kvalitetsudvikling og løbende forbedringsarbejde – med tæt samarbejde på tværs af afsnit, døgntilbud og primærsektor.
Afsnittet er i løbende faglig udvikling og har senest indført FACT-modellen, som sikrer intensiv støtte i patientens mest sårbare perioder. Som speciallæge bliver du en aktiv del af behandlingen både i ambulatoriet, gennem vejledning af personalet og i særlige tilfælde ved hjemmebesøg.
I takt med erfaring vil vores kommende speciallæge blive inddraget i arbejdet med at vejlede egen og øvrige faggrupper, herunder afholdelse af diagnostiske konferencer.
Afsnittet modtager løbende mange studerende, herunder varetagelse af præ- og postgraduat lægeuddannelse.
Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor diagnostik og behandling af patienter samt vejledning og supervision af egen faggruppe og øvrigt personale indgår i de daglige opgaver. Afsnittet lægger vægt på et højt fagligt niveau og et sundt arbejdsmiljø, og har en veletableret struktur for patientarbejde og mødeaktivitet, herunder prioritering af løbende faglig udvikling i det samlede afsnit og for den enkelte medarbejder.
Det tværfaglige samarbejde i afsnittet er tæt og godt, både til hverdag og til julefrokosten.
Arbejdstiden skal selvfølgelig tilrettelægges under hensyntagen til arbejdsopgaverne i ambulatoriet, men så vidt muligt tages der individuelle hensyn til særlige ønsker og behov.
Hvad ønsker vi af dig?
Vi ønsker, at du er speciallæge i børne-ungdomspsykiatri og har interesse for de unge patienter og deres familier. Du skal have gode samarbejdsevner og højt engagement. Det vil være en fordel, hvis du både har interesse for psykopatologi, psykofarmakologi og den øvrige behandling, gerne med mod på at bidrage til at skabe et godt tilbud til patienter med funktionelle lidelser og til at indgå i FACT-arbejdet.
Opfylder du ovenstående men har en anden relevant speciallægeuddannelse, er du også velkommen til at sende os en ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt og ønskes besat efter aftale.
Du ansættes enten i henhold til overenskomsten for underordnede læger eller overenskomsten for overlæger.
Aktuelt varetages bagvagtsfunktion på frivillig basis udenfor arbejdstiden af en gruppe af centerets speciallæger. Alle centerets speciallæger forventes at deltage i ordningen, hvis der skulle opstå behov for det.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse sendes via linket senest den 16/11 2025.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Bedømmelse af speciallægestillinger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Hovedstaden, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse
Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes elektronisk via linket i opslaget.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dk eller oversygeplejerske Laila Larsen, laila.boege.steinmeier.larsen@regionh.dk. Telefon 38 64 05 00.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Det ambulante Hus, Sydvestvej , 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a445c3b2-ba4c-4fa2-a638-504876b3383c