SPS-vejledere med stærke relationskompetencer og relevant faglighed søges til vores støtteteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at støtte og vejlede unge gennem deres uddannelse? Har du evner og mod på at være den, der løser mange forskellige opgaver på en skole i rivende udvikling? Og vil du samtidig være en del af et dygtigt team i udvikling? Så er du måske en af Hotel- og Restaurantskolens nye SPS-vejledere.

 

Som SPS-vejleder på Hotel- og Restaurantskolen i Valby spiller en central rolle i vores spændende rejse mod at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi skaber en fagskole, der gennem stimulerende rammer og høje standarder medvirker til at højne det faglige niveau og styrke elevernes trivsel.


Teamet

Du bliver en del af et SPS-team på 5 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen med skolens øvrige studiestøtteteams og har en bred berøringsflade på tværs af hele skolen.

Du vil indgå i et team, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde, faglig sparring og godt humør højt. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at elever med diagnoser og funktionsnedsættelser får mulighed for at gennemføre uddannelsen på lige fod med deres medstuderende.  

 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

I stillingen som SPS-vejleder spiller du en central rolle for elever med særlige behov. Du får ansvar for en række elevers SPS-støtte og arbejder tæt sammen med blandt andre skolens lærere, studievejledning og indimellem eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder professionelt og altid med eleven i fokus.

Vores målgruppe spænder vidt og du vil møde både helt unge og voksne elever. Elevernes udfordringer spænder vidt, men kan fx være ordblindhed, angst, ADHD eller autisme og de er ofte komplekse.

Du vil møde eleverne i individuelle samtaler, i undervisningen, på ture, måske sender du morgen-sms´er eller på andre måder støtte eleverne i at skabe struktur og overblik. Vi arbejder på at udvikle SPS i grupper. Du vil således indgå som en naturlig del i mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt på skolen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Støtte og vejledning til nuværende elever
  • Tæt samarbejde med skolens øvrige ansatte
  • Understøtte elevtrivsel hele uddannelsen igennem
  • Samarbejde med eksterne indsatser
  • Dokumentation og administrativt arbejde

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med målgruppen
  • Har relevant uddannelsesbaggrund som fx pædagog, socialrådgiver eller lærer
  • Har specialpædagogisk erfaring
  • Er optaget af, hvordan du med et ressourcefokuseret blik kan støtte den enkelte elevs trivsel og trivslen blandt eleverne på skolen generelt
  • Er tillidsvækkende og lyttende
  • Evner at reflektere over egen praksis
  • Selvstændigt kan planlægge og koordinere din arbejdsdag og samtidig kan bevare roen – også når det brænder på
  • Er en rigtig god kollega
  • Hvis du har erfaring eller måske ovenikøbet er uddannet indenfor restauration eller værtskab er det en fordel

 

Vi tilbyder dig

Et givende og udfordrende job med mennesker og læring i centrum på en skole med fokus på forandring og udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede og dygtige kolleger, flextid og en frokostordning, der er værd at prale af.

 

Ansættelsesvilkår

Der er to SPS-stillinger til besættelse pr. 1. august 2023.

Begge stillinger er på 37 timer om ugen inkl. frokost. Arbejdstiden ligger typisk mellem 08.00-16.00, men kan variere.  I særlige perioder kan der være aften- og weekendarbejde.

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst. Der er til stillingen knyttet en pensionsordning efter overenskomstens bestemmelser.

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og, at der i forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Chef for elevstøtte, Sofie Wisborg på telefonnummer 2550 3661 eller via mail på swi@hrs.dk.

 

Ansøgning og deadline

Send os en begrundet ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer senest den 29. maj 2023. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 150 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=hrs&JobNoticeId=321

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834894

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet