Studentermedhjælper til Foder- og Fødevaresikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af en faglig enhed, som arbejder for at sikre høj foder- og fødevaresikkerhed, bekæmper zoonoser fra jord til bord og opklarer fødevarebårne sygdomsudbrud? Så er stillingen som studentermedhjælper hos os måske noget for dig?

Vores nuværende studentermedhjælp er netop blevet færdig med sin uddannelse og derfor søger vi nu en afløser.

Opgaver
Som studentermedhjælper i Foder- og Fødevaresikkerhed vil du bl.a. få til opgave at hjælpe til med Fødevarestyrelsens mikrobiologiske prøveprojekter. De mikrobiologiske analyser foretages på vores laboratorium i Ringsted, men koordineres og afrapporteres af vores enhed. En af dine opgaver vil være at opgøre og
kvalitetssikre data, samt afrapportere resultater. Derudover vil du skulle hjælpe til med forefaldende opgaver i kontoret. Det kan f.eks. være at lægge faglige tekster på hjemmesiden, hjælp til med forberedelse af mødematerialer, aktindsigtsager m.m.

Om dig
Vi forventer, at du er studerende på en videregående uddannelse - gerne inden for naturvidenskab. Vi lægger vægt på, at
• du har interesse og flair for databehandling
• du er initiativrig, nysgerrig og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver
• du kan bevare et godt overblik, men også har styr på detaljerne
• du har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø

Om os
I enheden for Foder- og Fødevaresikkerhed er vi 42 medarbejdere. Vi arbejder i teams og har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det ser vi som en styrke i den daglige opgavevaretagelse. Vi har en god omgangstone og sætter pris på et godt grin. Fagligt er vi opdelt i 3 grupper – en gruppe, der arbejder med mikrobiologiske forureninger og zoonoser, en gruppe, der arbejder med hygiejne, indretning og drift og en fødevareberedskabsenhed.

Enheden arbejder med forebyggende tiltag i form af regler og retningslinjer for hygiejnisk indretning og drift af foder- og fødevarevirksomheder, men også med kontrol af sygdomsfremkaldende bakterier og virus. Når det går galt og der kommer sundhedsfarligt foder eller fødevarer på markedet, tager fødevareberedskabsenheden over og koordinerer indsatsen.

Hvornår skal du starte?
Vi har brug for dig hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten. Ansættelsessted er Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 12 timer om ugen – typisk fordelt på 2 dage efter nærmere aftale. Det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for frihed under eksamensperioder.

Sådan ansøger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job (tryk på ”Søg stilling”) senest den 14. januar 2024.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Annette Perge, tlf. 72 27 65 92.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet