Har du interesse for web, digital kommunikation og brugervenligt indhold – og lyst til at få praktisk erfaring i en statslig styrelse? Så har vi en spændende studentermedarbejderstilling i vores kommunikationsafdeling.
Vi søger en studentermedarbejder til ca. 10–15 timer om ugen, som har mod på og lyst til at arbejde med web og digitale redigeringsopgaver på styrelsens hjemmesider.
Dine hovedopgaver bliver at:
- Opdatere indhold på styrelsens hjemmesider
- Optimere/tilrette indhold på hjemmesiden på baggrund af feedback fra brugere og data
- Supportere webredaktører på fvst.dk samt andre af styrelsens hjemmesider
- Indgå i mindre webudviklingsopgaver samt andre projekter i kommunikationsenheden
- Arbejde selvstændigt med analyse- og statistikprogrammer – vi benytter SiteImprove
- Bidrage til arbejdet med søgemaskineoptimering til traditionelle søgemaskiner (SEO) og generative søgemaskiner (GEO/AI)
- Arbejde med webtilgængelighed
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. inden for IT (en design- og brugerorienteret IT‑uddannelse) eller kommunikation, gerne med mindst 2 år tilbage på studiet
- Arbejder struktureret og kan tage ansvar for egne opgaver, men trives også i at arbejde i et team, som vægter sparring og feedback højt
- Er serviceminded og fleksibel i din tilgang til opgaver og samarbejde
- Har kendskab til CMS-systemer – gerne GoBasic – det er en fordel, men ikke et krav
- At du kan opnå studierelevant erfaring i praksis
- Et solidt indblik i, hvordan en styrelse arbejder med web og kommunikation
- Gode og hjælpsomme kollegaer i et uformelt miljø
- Masser af spændende opgaver og faglige udfordringer
- Løbende sparring og støtte i din faglige og professionelle udvikling i et tæt samarbejdende team
- Fleksibilitet i forhold til studie- og arbejdstider
- Mulighed for at præge dine opgaver ud fra, hvad du synes er spændende
Det er spændende at arbejde med web som studentermedarbejder i en bred organisation som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Her lærer man om alt fra kostråd og dyresygdomme til fødevarevirksomheder og fiskeri – og hvordan web kan formidle det til borgere og virksomheder. Det bedste ved jobbet er dog det tætte og trygge samarbejde i webteamet, hvor der er god støtte og stor tiltro til én, samtidig med at der tages hensyn til ens studier.
Om os
Som studentermedarbejder bliver du en del af vores Presse- og Kommunikationsteam, bestående af 16 medarbejdere og en chef. Vi har ansvaret for intern og ekstern kommunikation i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og er en del af enheden Direktionssekretariat og Kommunikation.
Vi bor i Glostrup lige ved Glostrup Station.
Som kolleger sætter vi lige så stor pris på hinanden fagligt som socialt. Vi sparrer på tværs og vil altid gerne høre om dine ferie- og koncertanbefalinger eller din weekend.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer mfl. samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Din arbejdstid vil variere i tidsrummet kl. 8-17.
Vi vil meget gerne have dig med fra juni, men hvis august fungerer bedre for dig, så tilpasser vi os gerne.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte vores student Lea Lundell på 72 27 67 94 eller lelch@fvst.dk eller web- og kommunikationsmedarbejder Stine Riisgaard Rasmussen på 72 27 66 40 eller stire@fvst.dk.
Sådan søger du
Send en kort ansøgning, hvor du fortæller om din baggrund og motivation for at søge stillingen. Derudover beder vi dig uploade dokumentation for studieplads samt dit CV.
Ansøgningen skal indsendes senest den 15. maj.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9b405866-830f-4d7d-a425-92ead64c2f53