Studentermedhjælpere til Fødevarerejseholdet i Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i myndighedsarbejde under stor politisk bevågenhed inden for udfordrende og komplicerede områder af fødevarelovgivningen? Så har du chancen nu, hvor Fødevarerejseholdet søger selvstændige og arbejdsomme studentermedhjælpere.

Fødevarerejseholdet er en specialenhed med fokus på svindel og systematiske overtrædelser af fødevarelovgivningen. Fødevarerejseholdet er en assistanceenhed, som hjælper fødevareenhederne med dyberegående kontrol i alle former for fødevarevirksomheder, herunder salg af fødevarer på internettet.
Som medarbejder i Fødevarerejseholdet er du dermed også med til at beskytte forbrugerne mod vildledning, når de køber fødevarer.


Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende arbejde på Fødevarerejseholdets Glostrup-team, der sætter pris på at holde humøret højt selv i en hæsblæsende hverdag. I jobbet vil du få mulighed for at opbygge en bred viden om fødevarelovgivning samt udvikle dine kompetencer inden for offentlig administration.

Desuden har vi kantine, gratis fitnessfaciliteter, fleksible mødetider, en velfungerende personaleforening og så ligger vi kun 5 minutters gang fra Glostrup station. Er du i bil er her også gode gratis parkeringsmuligheder.

Arbejdsopgaver
Du bliver en del af de teams, der er placeret i Glostrup, og som primært udfører kontrol på Sjælland og øerne, også udenfor normal arbejdstid, hvis det er nødvendigt. Dine opgaver vil primært bestå af sagsbehandling efter kontrollerne, herunder udarbejdelse af udkast til afgørelser og administrative bøder samt diverse administrative ad hoc opgaver, herunder journalisering. Der vil også i mindre grad være mulighed for at deltage i mindre komplicerede kontroller, hvor du kan hjælpe med f.eks. optælling af varer eller fotodokumentation. Du kommer til at få to studentermedhjælper-kolleger, der også fysisk er tilknyttet Glostrup.

Udover at være del af teamet i Glostrup vil du blive en del af det i alt 40 mand store Rejsehold, som fysisk er placeret i Glostrup, Vejen og Aarhus.

Fødevarerejseholdet er en tværfaglig enhed, som består af blandt andet tidligere ansatte fra Politiet, jurister, Fødevaretilsynsførende, journalister, tidligere ansatte i fødevarebranchen, samt folk med regnskabsmæssig baggrund.

Du skal have mod på at arbejde selvstændigt med egne opgaver og samtidig være indstillet på også at løse praktiske administrative opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du har læst et par år på en videregående uddannelse indenfor jura, offentlig administration eller lignende.

Vi leder efter en person, der
• Er tålmodig, vedholdende og omhyggelig og har sans for detaljen
• Har gode skriftlige kommunikationsevner og kan formidle stof på en letforståelig måde.
• Har forståelse for de juridiske og politiske aspekter i Fødevarestyrelsens arbejde samt en god situationsfornemmelse og respekt for fortrolighed.
• Har viden om og interesse for fødevareområdet og/eller offentlig forvaltning

Endelig sætter du pris på at arbejde i et dynamisk og til tider livligt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du skal kunne arbejde 10-15 timer ugentligt, men arbejdsmængden kan være vekslende og fleksibel både i forhold til ekstra travle dage på Rejseholdet – eller perioder, hvor du har brug for at bruge mere tid på din uddannelse f.eks. op til eksamen. Du har selv mulighed for at planlægge din arbejdstid indenfor normal kontortid.

Løn i henhold til gældende overenskomst i staten. Ansættelse hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72275382 (Line Steffenauer) og 72276395 (Anette Løvenkjær-Pearson).

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 19. november 2023.

Samtaler
Vi holder samtaler løbende i opslagsperioden samt den 20. november 2023.

Jobbets studierelevans
Indblik i offentlig administration og kendskab til fødevarelovgivningen.

Læs mere om Fødevarerejseholdet på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937602

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet