Sygeplejerske til spændende akutteam i Psykiatrisk Center Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig som sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med patienter i den akutte fase! Kunne det være noget for dig, så læs med her.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Akutteamet er organiseret i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup, og optageområdet dækker 9 kommuner.

I Akutteamet skal du være med til at forebygge og afkorte indlæggelser af patienter med et akut psykiatrisk behandlingsbehov, der ikke har et behandlingstilbud i psykiatrien i forvejen.

  • Du skal have kontakt med patienterne under indlæggelsen og være kontaktperson efter udskrivelsen. Patienterne bliver henvist via Akutmodtagelsen, sengeafsnit eller fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser.
  • Patienterne kan have tilknytning til Akutteamet i op til 2 måneder.
  • Du skal varetage ambulante samtaler med patienter og pårørende, disse samtaler foregår hovedsageligt på centeret, men vi har også udekørende funktion i de patientforløb, hvor dette vurderes nødvendigt (Vi har bil tilknyttet teamet). Det er en fordel hvis du har kørekort, men ikke en nødvendighed.
  • Du skal varetage alle de opgaver, der ligger i kontaktpersonsfunktionen. Det kræver selvstændighed, vedholdenhed og interesse for opsøgende arbejde.
Hvem er dine kommende kollegaer?

Vi er et behandlerteam med stor erfaring og bred tværfaglig sammensætning. Vi er uddannet socialrådgiver, speciallæge, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent og special psykolog.


Det lægger vi vægt på hos dig

Du har erfaring fra psykiatrien og gerne erfaring med tværsektorielt arbejde. Hvis du har specialuddannelsen, kognitiv uddannelse samt erfaring med misbrugsbehandling er det en fordel, men ikke noget krav.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • er initiativrig, ansvarlig, omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
  • trives i et til tider hektisk, energisk og højt tempo
  • er engageret og har en ambition om at levere et godt stykke arbejde
Hvad tilbyder vi?

  • Grundig introduktion til centret og oplæring, der svarer til dine kvalifikationer
  • Vi holder daglige teammøder, ugentlige behandlingskonferencer og forbedringsmøder
  • Supervision
  • En afvekslende dagligdag med masser af udfordringer, glæde og nære kollegaer
  • Stor mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • En spændende stilling i et velfungerende team som har et godt sammenhold.
  • En personalegruppe med højt engagement og faglighed.
Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling, som ønskes besat pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Akutteamet har åbent ml. 08.00-20.00 mandag-torsdag, fredag 08.00-18.00 og 10.00-18.00 i weekenderne, Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Har vi vakt din interesse?

Ønsker du at vide mere om stillingen, så er du velkommen til ringe til team koordinator Trine Wiil 21538297eller oversygeplejerske i Akutmodtagelsen Trine Falther tlf. 61618236.

Søg via linket på siden senest 16. juni Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Samtalerne afholdes løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet