Sygeplejerske til afdeling for hjerneskade
– med stærkt introduktionsprogram og enestående fysiske rammer
Vil du være en del af en højtspecialiseret afdeling med fokus på både faglig udvikling og trivsel? På Rigshospitalet i Glostrup tilbyder vi dig en unik mulighed for at arbejde med komplekse patienter i et tværfagligt og moderne miljø – med de flotteste rammer og et stærkt introduktionsforløb.
Om afdelingen og patienterne
I Bodil Eskesen Center har vi samlet afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskader. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter.
Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen. De har erhvervet hjerneskader efter fx:
- Traume (fald, trafikulykker)
- Svær apopleksi
- Iltmangel efter hjertestop
- Komplekse cerebrale infektioner
Moderne og inspirerende fysiske rammer
Vi holder til i lyse enestuer med nye møbler og eget stort badeværelse. Derudover har vi:
- Varmtvandsbassin med farverig kunst – til både patient- og personaletræning
- Stor tagterrasse – bruges til træning, pauser og socialt samvær
- Udendørs rehabiliteringsområde og en mindre park med orangeri
Vi tror på, at arbejdslivet skal hænge sammen med privatlivet. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår:
- Deltid eller fuldtid
- Primært dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt
- Du vælger selv, om du ønsker weekendvagt hver 2., 3. eller 4. weekend
- Du er uden for normering i dine første 5 uger
At arbejde med erhvervet hjerneskade kræver specialiseret sygepleje og evnen til at bevare håb. Vores tilgang bygger på Fundamentals of Care, og vi arbejder helhedsorienteret med både patienter og pårørende.
Vi tilbyder:
- Et struktureret kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer
- Løbende sparring med oversygeplejersker og klinisk sygeplejespecialist
- Høj kursusaktivitet og undervisning – både mono- og tværfagligt
- Mulighed for at dygtiggøre dig inden for mange sygeplejeområder
Vi ved, at trivsel er en forudsætning for både faglighed og arbejdsglæde. Derfor lægger vi vægt på:
- Et stærkt kollegialt fællesskab – vi ser hinanden også uden for arbejde
- Tæt kontakt til din leder – som støtter dig fagligt og personligt
- En vagtplanlægger, der hjælper med at balancere arbejdsliv og privatliv
- Et meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi tror på patienten, de pårørende og hinanden
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og komplekse forløb
- Er engageret og tager ansvar for egen læring
- Trives i et tværfagligt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
- Vil bidrage til både faglighed og fællesskab
Vil du vide mere?
- Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden. - Du kan se mere om os, vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: rh_hjerneogrygmarvsskader
Ansøgningsfrist: 15/9 2025
Samtaler afholdes løbende
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/75a1a773-4e6a-4904-b754-3553c147bd37