Sygeplejersker – Har du lysten til pleje og behandling af børn, unge og voksne med traumatisk hjerneskade, og vil du med på et kompetent hold – Så se her

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

RH, Glostrup, Bodil Eskesen Centret

Hvem er vi?

Afdelingen for Hjerneskader er én af de to afdelinger, der samler Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i det nybyggede Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet i Glostrup, og om kort tid glæder vi os til at kunne åbne vores nye familiehus i baghaven, med plads til 11 overnattende familier. Et familiehus, der gør det muligt at være tæt på sine kære i en svær tid.

I afsnit for hjerneskader har vi aktuelt plads til 22 patienter, som alle er indlagt til højt specialiseret neurologisk sygepleje og rehabilitering. Vi er fordelt på 2 afsnit, og her på afsnit 612 har vi plads til 12 indlagte patienter, hvoraf de 4 senge er til børn.

Stort set alle patienter er kritisk syge ved indlæggelsen; vi modtager patienter med erhvervet hjerneskade efter traume fra fald, trafikuheld, svær hjerneblødning, iltmangel efter hjertestop, volds- og skudofre mv. Vores optagerområder er Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter.

Vi har kun planlagte indlæggelser og aldrig overbelægning – og vi har en rigtig god normering svarende til fremmøde i et intermediært afsnit.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Individuelt introduktionsforløb, hvor du ikke tæller med i normeringen – og hvor du har en mentor, en Buddy og en onboarding-sygeplejerske, som sikrer, at du oplever dig ventet og velkommen, og får grundig oplæring i at passe børn og semiintensive patienter.
  • Kompetenceudvikling i henhold til afdelingens kompetenceudviklingsprogram, der sikrer, at du opnår kompetencer inden for den neurologiske sygepleje og i specialet.
  • En spændende og kompleks hverdag, med specialiseret tværfagligt samarbejde, som arbejder i mindre teams af 5-6 patienter.
  • Engagerede kollegaer som er omstillingsparate og oplever faglige udfordringer som spændende og lærerige.
  • Weekendvagt hver 2., 3. eller 4. weekend.
  • Indflydelse på din vagtplan, hvor du har mulighed for at vælge, om du vil arbejde i 2- eller 3-holdsskift
Hvem er du?

  • Sygeplejerske, nyuddannet eller erfaren.
  • Ønsker eller har en bred viden inden for neurologisk sygepleje.
Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere, da kontakt endelig oversygeplejerske Jeanette Watson Andersen på tlf. 2946 3133. Jeg viser gerne vores nye center frem - jeg glæder os til at høre fra dig.

Startdato: 01.01.24 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 16.11.23.

Samtaler finder sted uge 47.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929642

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet