BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre en god og stabil drift og skabe tilfredse lejere, så er det måske dig, vi står og mangler. Københavns Ejendomme søger flere ejendomsservicemedarbejdere til indvendig og udvendig vedligeholdelse af kommunens ejendomme.
Vi søger en selvstændig og ansvarsfuld ejendomsmedarbejder, hvor din primære opgave vil være at udføre eller sikre vedligeholdelsesopgaver. Det vil sige, at du både løfter opgaver for ejeren, Københavns Ejendomme (KEJD), og for lejerne, som primært er Socialforvaltningen (SOF) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF).
SOF driver institutioner til borgere med psykiske udfordringer (fx misbrug, sindslidelser, selvskadende adfærd mv.). Du skal derfor kunne udføre dine opgaver i det givne institutionsmiljø. Din indstilling til at yde en god og stabil service over for kunden og din indstilling til borgerne vægter vi lige så højt som din faglige baggrund. Du må arbejde struktureret, udvise synlighed og vægte en høj grad af kommunikation.
Din primære overordnede opgave er at sørge for, at bygningen er vedligeholdt og fungerer, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneopgave, borgeren. Konkret betyder det, at alle opgaver af praktisk karakter, som udgangspunkt bør håndteres af dig. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund og dermed er vant til at have værktøj i hænderne, så du kan varetage mindre reparationer inden for forskellige fagområder. Desuden har du flair for at bestille og koordinere eksterne håndværkere samt et vist kendskab til tekniske anlæg.
Du bliver en del af et hold på cirka 40 ejendomsservicemedarbejdere i Teknisk Drift, der servicerer bygninger over hele København. Vi hjælper hinanden med større konkrete opgaver og mødes jævnligt for at vidensdele og udveksle erfaring samt udvikle os fagligt.
Vi forventer, at du
- taler og forstår dansk
- har gyldigt kørekort (kategori B)
- har evner og lyst til at yde en god service af høj kvalitet
- selv tager initiativer og kan arbejde selvstændigt i opgaveløsningen
- har øje for fejlfinding
- har situationsfornemmelse og kan gebærde dig blandt forskellige mennesker
- kan lide at have mange kontaktflader og er dygtig til at kommunikere med kolleger, kunder, leverandører og eksterne håndværkere
- er fleksibel i den daglige planlægning
- er IT-minded, så du kan rapportere og indkøbe m.m. via PC
- har en håndværkerbaggrund eller lignende
Du vil blive ansat i Center for Kundeservice i afdelingen Teknisk Drift. Center for Kundeservice varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på drift og afhjælpende vedligehold af kommunens ejendomme. Vi er samtidig ansvarlige for at sikre den gode kundeoplevelse for alle, der er i kontakt med KEJD.
Vi udfører ejendomsservice på nogle af Københavns Kommunes ejendomme, institutioner og botilbud.
Vores målsætning er at sikre et optimalt serviceniveau, effektiv styring og drift af kommunens ejendomsportefølje.
Vi har en meget varieret og indimellem sårbar kundegruppe, hvorfor vi skal være lydhøre og have høj faglighed. Vi tager størst mulige hensyn til behovene hos de borgere og kollegaer, der bor, færdes eller arbejder de steder, hvor vi har ansvar for ejendomsservice.
I Center for Kundeservice har vi tillid til vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vi er dedikerede og ansvarsfulde og hjælper hinanden til at nå resultater.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Kundeservice, som har adresse på Borups Allé, 2400 København, men dine opgaver og din arbejdsdag vil ligge ude hos kunden på en anden lokation i København. Du vil referere til områdechefen for Teknisk Drift. I hverdagen arbejder vi med distanceledelse. Områdechefen vil løbende besøge dig for faglig sparring, sikre din trivsel og hjælpe dig ved eventuelle udfordringer m.m.
Det er en forudsætning, at du kan fremvise ren udvidet straffeattest, ligesom der vil blive indhentet en børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi forventer, at du kan starte i stillingen den 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Center for Kundeservice. Kontakt enhedschef Jonas Andersen på 2688 7607 på hverdage ml. kl. 10.00-12.00.
Vedhæft en motiveret ansøgning og CV.
Søg via linket senest onsdag den 20. august 2023
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34 og 35. Eventuelt relevante kursusbeviser skal medbringes, hvis vi indkalder dig til jobsamtale.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193755&DepartmentId=22454&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884967