To dansklærere til Gerbrandskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde på en skole, hvor stærke fællesskaber er grundlaget for såvel høj trivsel og faglighed? Så er du måske en af vores nye lærere. Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2023.

Vi søger relationsstærke dansklærere til vores kommende 5. årgang. Af øvrige fag, der kan komme i spil, alt efter din faglige profil, gælder det såvel sprogfagene som de kreativ/musiske.

Som lærer på 5. årgang bliver du naturligt en del at et stærkt årgangsteam, der arbejder målrettet med at gøre børnene så klar som muligt til den spændende overgang til udskolingen på Højdevangens Skole.

Vi søger dedikerede og ambitiøse lærere, der brænder for at gøre en forskel for børnene på en af Amagers bedste skoler.

Vi forventer, at du har lyst og evne til at

  • udøve stærk og tydelig klasseledelse
  • danne gode, tillidsfulde relationer til børnene
  • indgå i professionelle læringsfællesskaber – både i eget årgangsteam og med kolleger på andre årgange samt med ledelsen, ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere
  • begrunde og løbende udvikle praksis
Lidt om os
Gerbrandskolen er en basisskole med fire eller fem spor på hver årgang. Vi har i alt ca. 750 skønne børn fra 0.-6. klasse.

Vi tror på, at der er mange veje til læring og gør os umage med at tilrettelægge undervisningen på mange forskellige måder. Vi tror også på, at trivsel og læring er hinandens forudsætning. Derfor prioriterer vi relationsarbejdet i klasserne højt. Alle skolens børn skal kunne mærke, at deres trivsel og dannelse ligger os stærkt på sinde. På Gerbrandskolen arbejder skolens voksne tæt sammen om at skabe en sådan skoledag, og ingen medarbejder på skolen står alene med den pædagogiske opgave.

Skolen er også en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager. Det betyder, at børnene går her på Gerbrandskolen fra 0.-6. klasse, hvorefter de fortsætter i udskolingen på Højdevangens Skole. Samarbejdet med Højdevangens Skole og de to andre basisskoler i samarbejdet, Dyvekeskolen og Sundbyøster Skole, er tæt og under stadig udvikling.

Skolen ligger centralt placeret tæt ved Sundbyvester Plads med god offentlig transport. Skolen fremstår med indbydende lokaler og gode udearealer. Placeringen tæt på by, strand og fælled åbner desuden op for en bred vifte af aktiviteter uden for klasselokalet.

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab, med et struktureret teamsamarbejde, hvor der samtidigt er gode muligheder for at planlægge sin egen tid, selvfølgelig med fokus på løsning af kerneopgaven.

Mere information
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om skolen og stillingen, kan du kontakte skoleleder Jesper Larsen på 2689 1616.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 6. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192089&DepartmentId=19063&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet