BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for det specialpædagogiske område, og har du lyst til at arbejde med børn, der har brug for særlig pædagogisk støtte for at trives? Så er du måske den pædagog, som børnene i vores basisgruppe mangler til at give dem tryghed og gode oplevelser hver dag.
Vi leder vi efter dig, der er optaget af samspil og relationer og som kan give vores basisbørn en hverdag med omsorg, leg og glæde i strukturerede og trygge rammer. Det specialpædagogiske arbejde er præget af genkendelighed og fast struktur, men det er altid vigtigst at møde barnets behov anerkendende end at struktur og aftaler overholdes.
Basisgruppen er normeret til seks børn og har ”fleksible pladser”. Det vil sige at børnene har forskellige udfordringer – det kan fx være børn med diagnoser inden for autismespektret, børn med socio-emotionelle vanskeligheder, børn født ekstremt præmaturt og lignende. På stuen er der er 2 pædagoger ansat, én på fuld tid og én på 15 timer, begge med flere års erfaring indenfor det socialpædagogiske område. Vi søger yderligere 2 pædagoger.
Din vigtigste opgave er at skabe tryghed, omsorg og trivsel for børnene. Det kræver et stærkt samarbejde med kollegaer, forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere, som vi samarbejder med om pædagogiske tiltag og handleplaner for børnene.
I Eventyrlandet er vi i gang med en udviklingsproces for at skabe et endnu bedre samarbejde om den fælles faglige retning for hele vores institution. Husets to ledere vægter dialog med alle medarbejdere, og vi har et stort fokus på at bringe alles kompetencer og interesser i spil, så det både er meningsfuldt, udviklende og rart at gå på arbejde.
Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog, brænder for at gøre en forskel for børnene og står stærkt i din faglighed. Du må meget gerne have erfaring med specialpædagogik, men det er ikke et krav. Hvis du har det rette børnesyn, interesse for området og erfaring fra almenområdet, kan vi sagtens oplære dig, så du bliver klædt godt på til opgaven. Hvis du er nyuddannet, er du også meget velkommen.
Det rette børnesyn betyder for os, at du skal være imødekommende og anerkendende over for både børn og forældre, og at du formår at fokusere på intentioner og behov. Opgaven kræver også, at du er tålmodig og fleksibel. Du kan se tingene fra barnets og forældrenes perspektiv og har forståelse for, at planer nogle gange må ændres på grund af deres behov. Forældrene skal føle sig trygge og involverede i arbejdet omkring deres barn.
Som pædagog i basisgruppen er det også vigtigt, at du kan hjælpe børnene med at regulere sig selv. Hos os er der plads til alle følelser, både glæde og vrede, men børnene kan have behov for særlig hjælp til at udtrykke sig og regulere deres følelser, og du har ansvar for den gode relation.
I Eventyrlandet skal vi alle fremadrettet have et fælles Marte Meo-pædagogisk og neuroaffektivt afsæt. Vi forventer, at du er interesseret i at arbejde med den tilgang, og er du også Marte Meo terapeut eller har kendskab til metoden, vil det være en fordel. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med skriftligt arbejde, udarbejdelse af handleplaner
Vi tilbyder dig
Et virkelig vigtigt og meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag er med til at hjælpe børnene med at forstå sig selv, deres identitet og deres plads i fællesskabet.
For at sikre, at du og dine stuekollegaer hele tiden er klædt godt på til arbejdet med børnene i vores basisgruppe, har I hver måned supervision med en psykolog, ugentlige stuemøder og en administrativ formiddag til møder og skriftligt arbejde Derudover har vores ene pædagogiske leder stor erfaring med specialområdet, så du får god mulighed for at få løbende sparring og vejledning omkring opgaven.
Du bliver en del af et godt og relativt nyt arbejdsfællesskab i Eventyrlandet, hvor der er masser af gejst for at arbejde med den fælles retning og samarbejdet på tværs af stuerne. Dine kollegaer er engagerede og ambitiøse, og vi er i gang med at implementere at arbejde med Marte Meo som vores pædagogiske afsæt. I efteråret har vi været i gang med et fælles kompetenceløft med Relationsformidlerne.
Om Eventyrlandet
Eventyrlandet er en integreret daginstitution i Vanløse, som er fordelt på to matrikler, der ligger tæt på hinanden. I Eventyrlandet har vi 2 basisgrupper, 1 på hver matrikel. Du bliver en del af afdelingen på Skjulhøj Allé, hvor der er 2 børnehavegrupper, 2 vuggestuegrupper og 1 basisgruppe. Afdelingen ligger på Skjulhøj Allé i en nyere bygning med lyse lokaler og gode faciliteter. Vi har masser af plads og hver gruppe har flere rum, så der er gode muligheder for at dele børnene i mindre grupper og skabe rolige rammer omkring børnene og de aktiviteter, vi laver.
Vi har desuden en minibus, som savner flere, der har lyst til at komme og køre i den. Den kræver ikke andet end normalt kørekort, og den er oplagt til at tage nogle af børnene med på tur lidt længere væk end vores nærområde.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi håber, du kan starte den 1. august 2023 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om Eventyrlandet og vores basisgruppe, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Liv Lindegren på 5128 4256 eller pædagogisk leder Stine Fjelding Christensen på 4047 9276.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 26. juni 2023
Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192426&DepartmentId=19941&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845549