BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at arbejde i psykiatrien? - Og vil du arbejde i et dynamisk åbent afsnit, hvor du har god tid og rum til at udføre dine arbejdsopgaver? Så er vores afsnit lige noget for dig!
” Vi har en arbejdsplads hvor alle er glade når de møder ind og går hjem.” - Din kommende kollega, afsnit 174
Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb
Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle.
I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.
Vi har stor glæde af vores gode faciliteter og tiltag. Vi bruger f.eks. vores to sanserum med lys, lyd, duft, film, massagestol, kugledyne osv., til at hjælpe patienter med sanseintegration, og vi afholder bogtime for patienterne i vores orangeri.
”Det er vigtigt for mig at have en grundlæggende forståelse for, hvad der motiverer mine medarbejdere – for i sidste ende gavner det også patienterne. Andre vigtige værdier i mit daglige lederskab er respekt og ordentlighed, ansvarlighed og nærværende følgeskab”
- Samira Firouzi , oversygeplejerske på afsnit 174
Sådan bliver din hverdag
Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter, og her samarbejder du med patienten og teamet om udredning, behandling, pleje og udslusning. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.
Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.
Som vores kollega får du…
- Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning, og vi prioriterer at spise frokost sammen.
- Indflydelse på vores arbejdsgange og forbedringsprocesser via forbedringstavlemøderne.
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale.
Kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!
- Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
- Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag er til stede.
- Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi bruger hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Vi søger to sygeplejerskere.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via linket her på siden senest d. 15 november 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.
Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.
I så fald er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Samira Firouzi på 24760992 eller samira.firouzi@regionh.dk eller sygeplejerske Bo Breddahl Bertelsen bo.bredahl.bertelsen@regionh.dk.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej , 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934666