Torsbo plejehjem søger nye kollegaer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige aftenvagter er gået på efterløn, er der brug for nye gode kollegaer. Vi søger derfor:

  • Én social og sundhedsassistent i aftenvagt på 28 timer, med arbejde hver anden weekend
  • Én social og sundhedsassistent i aftenvagt på 28 timer, med arbejde hver anden weekend til vores skærmet enhed

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har du efteruddannelse inden for demens eller psykiatri, er det blot en fordel
  • Brænder for at være med til at udvikle plejen og kvaliteten på vores plejehjem
  • Er god til medmenneskelig kontakt, og ser beboere og deres familier som ligeværdige
  • Har tålmodighed og kan bevare roen, men samtidig er løsningsorienteret og har godt overblik i pressede situationer
  • Har mod til at være ærlig og respektfuld i det kollegiale samarbejde, fordi dine kollegaer og Torsbo, som en god arbejdsplads, er vigtig for dig
  • Du er daglig bruger af Office-pakken (Word og Outlook)

Vil du være med på et team med fokus på kærlig og faglig pleje til vores beboere, så har vi stillingen til dig. Plejehjemmet Torsbo er i en spændende udvikling med mange nye tiltag. Et af flere nye tiltag er brugen af virtual reality briller til demente og brug af andre sansestimuli i plejen.
Vi vægter din faglighed højt og har løbende opkvalificering af vores medarbejdere. Vi uddanner løbende fast personale via kurser i demens og vi er i gang med et flerårigt kulturforløb med kompetenceudvikling i blandt andet den frugtbare kommunikation med beboere, familien og med hinanden.

Du vil som medarbejder på Torsbo/Kærbo opleve, at dine opgaver vil favne bredt. Vi arbejder ud fra kontaktperson princippet og dine opgaver vil være kompetencefordelt inden for pleje- og sygeplejeopgaver. Som ny medarbejder på Torsbo vil du hurtig føle dig tilpas, da vi er optaget af, at du kommer godt fra start med spændende opgaver og ansvar efter dit niveau. På Torsbo vægter vi nærledelse højt, og du vil opleve en udviklende hverdag med høj grad af dialog og medindflydelse. Personalet er kendt for at være engagerede i beboerne og have fokus på samarbejde og kollegial støtte når arbejdsdagen bliver svær. I øjeblikket er vi i stigende grad optaget af at arbejde med tværfaglige beboerkonferencer efter Tom Kitwood. Vi arbejder med daglig triagering og dokumentation i CURA, som vil være en del af din hverdag. Overordnet set, arbejder vi for at skabe det bedst mulige og hjemlige miljø for vores beboerne, pårørende og personalet.

Lidt om vores to plejecentre i Ishøj:

Torsbo med i alt 29 plejeboliger, 20 boliger på afdeling A og 9 boliger på skærmet afdeling B, og 12 ældreboliger.

Kærbo med i alt 79 plejeboliger, 19 fleksible pladser og 20 ældreboliger. Derudover har vi to daghjem på henholdsvis Kærbo og Torsbo og et aktivitetscenter på Kærbo med mange frivillige. Vores store produktionskøkken på Kærbo, leverer mad til både beboerne og til kommunens hjemmeboende pensionister.

Ring gerne for at aftale et besøg på afdelingen og se vores dejlige plejehjem. På tlf. 43 57 43 20 eller til Teamleder Heidi Prip på tlf. 20 64 26 35.

Skulle vi modtage mange ansøgninger, så vil din ansøgning kunne formidles videre til Omsorgscentret Kærbo med din accept.

Stillingerne ønskes besat med start 1. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ishoj.dk/job-hos-os?hr=show-job/150758&linkref=112397&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845703

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet