Udelivet kalder på Ældrecenter Dalvangen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe rammer for glæde og fællesskaber i naturen for beboere på plejehjem med respekt for deres forståelse og erfaring for naturen? Er du pædagog, spejderleder, naturformidler eller lignende og kan se dig selv i vores profil som er ’Natur og udeliv – mellem generationer’ så modtager vi gerne en ansøgning fra dig. Stillingen er på 12 timer ugentlig fordelt på 2 hverdage. 

Vi er i fuld gang med at udvikle vores profil på Ældrecenter Dalvangen og denne rejse kan du være med på. Du skal formidle naturen og dele glæden i fællesskabet med beboere og børn fra vores venskabs børnehave og skole i kommunen. Du skal selvstændigt skabe og facilitere aktiviteter i have og natur i samspil med beboerne. Vi har en nyttehave beliggende i kort afstand fra Dalvangen. Der skal du blandt andet være med til at etablere plantekasser, hvor vi kan dyrke grønsager, lave bålsted, hvor vi kan lave bål mad og andet godt. Alt sammen i fællesskab med beboerne og børnene. 

Ældrecenter Dalvangen har 4 afdelinger med 97 beboere. Tre afdelinger har beboere med somatiske problemer og en afdeling har beboere med demens. Ældrecenteret har sit eget produktionskøkken og café, som borgere i eget hjem også besøger. På Dalvangen værdsætter vi traditioner og finder plads i nytænkningen. Vi lægger vægt på gode oplevelser og det gode hverdagsliv for vores beboere, med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Glostrup kommune har en defineret kerneopgave, som er ”Mestring og udfoldelse”. Med udgangspunkt i kerneopgaven vil vi skabe mest mulig mening og værdi for beboerne og deres pårørende.

Vi søger en ny kollega der er robust, stabil og trives i et aktivt hus med glade beboere, som vi hjælper med at mestre og udfolde sig i egen hverdag Herudover er det en fordel, at du har kørekort, når vi skal ud i naturen. Aktivitetsteamet består af kollegaer, som er ansat på varieret timetal og med forskellige personlige og faglige kompetencer. 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte aktivitetskoordinator Mai-Britt Fly på mobil 2360 5870

Ansøgningsfrist: onsdag den 20. september 2023 og med start 1. november 2023 eller efter aftale. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten, under principperne for Ny Løn.

Se Ældrecentret Dalvangens hjemmeside på: www.aeldrecenterdalvangen.glostrup.dk

Læse mere om Glostrup Kommune på: www.glostrup.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Digevangsvej, 1, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://glostrup.career.emply.com/ad/udelivet-kalder-pa-aeldrecenter-dalvangen/6z98rz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet