BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med vejnavne i København, og trives du i krydsfeltet mellem faglighed og politik? Motiveres du af at levere politisk betjening af høj kvalitet? Så læs endelig videre.
Vores enhed
Vi er et sekretariat i en myndighedsafdeling og har blandt andet ansvaret for navngivning af veje i København. I Sekretariatet bidrager vi til betjening af borgmesteren, Teknik- og Miljøudvalget, lokaludvalgene, vores direktion samt Københavns borgere og erhvervsliv.
Din rolle
Du bliver den primære person på vejnavneområdet i København og får en enestående mulighed for, at få ansvaret for et fagområde fra A til Z. Din primære opgave vil bestå i at betjene nævnet for vejnavne i København, som består af teknik- og miljøborgmesteren og tre udvalgsmedlemmer. Udvalget holder møde 4-6 gange pr. år
Udover møderne skal du håndtere henvendelser/spørgsmål fra borgere og politikere om ændring af eksisterende vejnavne eller forslag til nye vejnavne. På sigt kan der være mulighed for, at du bidrager til den politiske betjening på andre områder i afdelingen. Det kan være på byggesagsområdet eller på miljøområdet.
Det laver du i jobbet
- Du udarbejder indstillinger til Vejnavnenævnet
- Du deltager på nævnsmøderne og udarbejder efterfølgende referat fra møderne
- Du håndterer henvendelser fra politikere og borgere om vejnavne
- Du er i løbende dialog med relevante fagteams i forvaltningen
- Du vedligeholder vejnavnebank
Du har en relevant akademisk uddannelse. Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt efter endt oplæring. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en kommune, alternativt fra en styrelse eller anden politisk styret organisation, samt har erfaring med sagsbehandling og udvalgsbetjening.
Vi drømmer om, at du
- Er god til at formulere dig, både skriftligt og mundtligt
- Arbejder struktureret, er grundig, stabil og overholder deadlines
- Kan lide ”detektiv-arbejde” i.f.t. at finde historiske oplysninger m.v.
- Har stort overblik, IT-flair og gode koordinerende kompetencer
- Kommunikerer på en serviceorienteret og imødekommende måde, både overfor interne og eksterne parter
- Er en god kollega, der tager del i den fælles opgaveløsning
- Er åben for at lære nyt og tager fat, hvor der er brug for det
Drømmer du om en hverdag med stor fleksibilitet?
Du bliver en del af en levende arbejdsplads med dedikerede og tværfagligt dygtige medarbejdere. Dine kollegaer er klar på at svare på dine spørgsmål og sparre med dig. Du bliver del af et uformelt arbejdsfællesskab med mulighed for at deltage i forskellige sociale og faglige arrangementer.
Sammen med os får du
- En 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, fleksible arbejdstider (flekstidsordning) og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det
- Gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv
- Muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
- En central beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
- En attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning
Ansættelsen vil som udgangspunkt være i henhold til overenskomst for akademikere i kommuner. Eventuelt tillæg er afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. august 2023.
Fik du ikke svar på det hele?
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte AC-generalist Lisbeth Huohvanainen på 2059 9755 eller sekretariatschef Stina Siemsen på 4022 7839.
Du kan også læse mere om Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og om Vejnavnenævnet på www.kk.dk
Søg via linket senest torsdag den 15. juni 2023
Vi holder første runde ansættelsessamtaler den 20. juni og evt. 2. samtale den 26. juni.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192171&DepartmentId=19298&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839102