Vær en del af Rigspolitiets våbeneksportkontrolteam in Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Glostrup

Vil du være en del af Rigspolitiets team, der har ansvaret for tilladelser til eksport af våben og militært udstyr fra Danmark? Lige nu søger vi kollegaer til politiets våbeneksportkontrol.

Våbeneksportkontrollen i Rigspolitiet består af et team af medarbejdere med forskellige baggrunde, herunder jurister og sagsbehandlere med administrativ baggrund, der samarbejder om at træffe afgørelse i ansøgninger om eksport og transit af militært udstyr, våben og eksplosivstoffer, som vi modtager fra danske og udenlandske virksomheder og myndigheder.

I teamet arbejder du med en samfundsmæssig vigtig opgave, hvor du er med til at sikre, at våben og militært udstyr kun eksporteres til lande og brugere, som vi fra dansk side kan give tilladelse til. Vi lægger samtidig vægt på at møde ansøgerne med venlighed og imødekommenhed samt yde en hurtig og korrekt sagsbehandling.

Arbejdet består i telefonisk betjening af ansøgerne samt sagsoprettelse, visitation, udarbejdelse og afsendelse af tilladelser. Endvidere består arbejdet i løbende at føre statistik over sagerne til brug for afrapportering til det politiske niveau og til diverse internationale organer om meddelte tilladelser mv. Hvis du har interesse for det, vil du også kunne bistå med den generelle formidling og vejledning om området f.eks. på politiets hjemmeside.

Om dig
Du er grundig, systematisk og motiveres af at yde god og effektiv service. Vi lægger også vægt på, at du har blik for detaljen og forståelse for vigtigheden af en grundig screening af de ansøgninger, som vi modtager. Da vi dagligt kommunikerer med ansøgere på engelsk, lægger vi også vægt på, at du kan gøre dig forståelig på engelsk.

Endelig er det vigtigt for os, at du kan samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet om behandlingen af sagerne. Du er imødekommende og positiv og har lyst til at blive en del af et engageret, fagligt miljø med en uformel omgangstone.

Du behøver ikke at have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men relevant erfaring med kundebetjening og administrativ sagsbehandling kan være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, men ansættelse på deltid vil eventuelt også være muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Sara Fuglsang på tlf. 21140870 efter den 29. juli. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis, herunder dine bachelor- og kandidatkarakterer. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingerne uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 26. august 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Politiområdet, Ejby , Ejby Industrivej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086530

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet