Værksteds-/Servicetekniker med el-erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at nørde med tekniske produkter og komponenter? Er du en problemknuser, som finder glæde i at finde og løse fejl? Trives du med at arbejde på værksted sammen med gode kolleger samt besøge kunderne lejlighedsvist?

Så er stillingen hos Armatec lige noget for dig!

Centrum Personale søger en værksteds-/servicetekniker på vegne af Armatec A/S – en specialistvirksomhed i klimasmart flowteknologi inden for vand, varme, køling og proces. Virksomheden blev grundlagt i 2003 og er til stede i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Armatec er en veldrevet, moderne og økonomisk solid virksomhed i fuld vækst og med tårnhøj medarbejdertilfredshed.

En del af Armatec

Armatec A/S har hovedkontor i Glostrup, hvor du bliver tilknyttet værkstedsteamet for industri. Her kommer du til at arbejde med reparation, samling og service af primært ventiler og aktuatorer.

Du får 2-3 tætte kolleger på værkstedet, som vil sørge for en varm velkomst og grundig oplæring i produkter, systemer og teknikker.

80 % af tiden vil din arbejdsdag gå på værkstedet og 20% af tiden vil du være ude hos kunderne på servicebesøg. Mens du er under oplæring, følges du med dine dygtige kolleger ud til kunderne – derefter får du egen servicebil.

Du bliver en del af en virksomhed med en helt særlig holdånd, hvor tillid, respekt og godt humør værdsættes højt, og hvor man fejrer sine succeser sammen og afholder sociale arrangementer.

Armatec tilbyder en teknisk alsidig stilling i et godt arbejdsmiljø med masser af udviklings- og karrieremuligheder. Du får en høj grad af frihed under ansvar og gode funktionærlignende vilkår, bl.a. en attraktiv løn- og pensionspakke, kantine, bonusordning, sundheds- og tandlægeforsikring samt mulighed for massageordning og tilskud til sportsaktiviteter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant el-teknisk uddannelse, fx som maskinarbejder, køletekniker, automekaniker eller lign.
  • Du har teknisk indsigt i eller erfaring med elektriske komponenter samt styring og/eller reparation af tekniske produkter.
  • Du har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling.

Dine personlige egenskaber:

  • Du er positiv og serviceminded.
  • Du trives i en selvstændig rolle med frihed under ansvar.
  • Du er tålmodig, omhyggelig og kan holde hovedet koldt, når der er rift om dig.
  • Du er nysgerrig, videbegærlig og klar på grundig oplæring inden for et specialiseret område.
  • Du er en stabil medarbejder, som har ønske om at være længe og udvikle dig i virksomheden.

Er du den servicetekniker, vi søger?

Synes du, at jobbet lyder spændende og kunne du tænke dig en dynamisk arbejdsplads med gode karrieremuligheder?

Så send os en ansøgning og dit CV hurtigst muligt via formularen nedenfor!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tina Løwenstein Noesgaard på mail: tln@centrum-personale.dk

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsforløbet, når den rette medarbejder er fundet. Jobannoncen tages af nettet, når vi nærmer os en rekrutteringsløsning og følger således ikke en fast annonceringsperiode.

Se flere jobs på www.centrum-personale.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ab3e6db4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Centrum Personale A/S, Frederiksberg Alle, 1820 Frederiksberg C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010633

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet